Vejrtrækning og velvære

Oplever du stress, angst, astma eller kol?

Eller måske fysisk eller mental uro, og besvær med at falde i søvn og sove godt om natten?

I dette 6-ugers forløb lærer du at få det optimale ud af din vejrtrækning, så du altid kan skabe ro i dig, uanset hvor meget uro der er omkring dig.

Hver eneste celle i din krop har behov for den ilt, du får gennem dit åndedræt. Trækker vi vejret overfladisk, vil muskler, led, bindevæv og blod ikke blive iltet tilstrækkeligt, og kroppen begynder at sige fra på forskellige måder.

Når din vejrtrækning er overfladisk, vil dit nervesystem være i ubalance, hvilket skaber stress og uro.

Åndedrættet er altid med os, men de fleste af os udnytter det slet ikke til alt det, det kan:

Ved at tage kontrol over dit åndedræt kan du mindske muskelspændinger, stress, angst og træthed, få bedre nattesøvn, fordøjelse, mere afslappethed, glæde og nærvær.

I dette 6-ugers forløb lærer du forskellige åndedrætsteknikker der skaber akut ro til dit nervesystem, og som får dig til at slappe af i hele kroppen.

Du vil lære at skabe en dybere vejrtrækning, hvor du får det optimale ud af din lungekapacitet.
Du vil få øvelser, som du kan implementere i din hverdag, og derved vedvarende mindske stress, spændinger og uro.

De fleste øvelser laves liggende og vil opleves som værende meget afslappende, selvom effekten vil være stor.

Kursusnummer
58356

Pris

Del på Facebook

FOKUS Folkeoplysning
Strandvejen 19, 1. sal
9000 Aalborg
Telefon: 99 30 10 00
Mail: info@fokus-folkeoplysning.dk
Facebook Instagram LinkedIn YouTube