FOKUS FVU/OBU

Et trin tættere på... Tømrer? Gartner? Dyrepasser? Frisør? Konditor? Sosu? Tandklinikassistent? Digital media? Bliv klar til optagelse på den erhvervsuddannelse, du drømmer om og få succes i studie og hverdag.

MÅLGRUPPE
Er du 18 år eller derover, har du chancen nu. Med et undervisningsforløb i FVU eller OBU kan du styrke dine evner til at tale, læse eller skrive dansk. Du kan lære at forstå matematikkens verden, blandt andet regnearter, talforståelse og privatøkonomi og budgetlægning. Eller du kan lære at bruge de digitale hjælpemidler, du har lige ved hånden, hvis du er ordblind.


HVORFOR?
• Du har ”huller” i din viden fra din skolegang
• Du mangler et afgangsbevis fra 9. klasse
• Du har svært ved at huske det, du læser. Eller du laver ofte fejl i endelser, punktum og komma, stavefejl m.m.
Uanset hvilke erfaringer og udfordringer du kommer med fra dine tidligere skoleforløb, booster vi din faglige selvtillid og lyst til at lære.


HVOR?
Træd ind i en tryg atmosfære i lokalerne på 2. sal i FOKUS på Strandvejen 19 i Aalborg.


HVORDAN?
Før du begynder i et forløb hos os, inviterer vi dig til en samtale og en screening. Screeningen er en afklaring af dit faglige niveau, så vi finder det hold, der passer bedst til dig.
Både FVU-forløb og OBU-forløb er på 80 lektioner med mulighed for forlængelse eller genvisitering. Hvert trin afsluttes med en prøve. Der er 5-12 lektioner ugentligt. Mødetider for undervisningen er:
• FVU-matematik: Mandage og onsdage kl. 8.15 – 12
• FVU-dansk: Tirsdage og fredage kl. 8.15 – 12.45
• OBU: Onsdage og fredage kl. 9 – 12.45


HVEM?
Kan du genkende dig selv i vores tilbud?

Gå straks til din rådgiver. Sammen kan I kontakte:
Line Lundsgaard 
Line@fokus-folkeoplysning.dk
TLF: 99 30 10 11 


FACTS
Er du tosproget, og vil du blive bedre til mundtlig dansk, kan du begynde i FVU Start. Her kan du styrke dit ordforråd og din udtale, så du bliver klar til en praktik eller til FVU Dansk trin 1-4.
Er du (næsten) uddannelsesklar, og drømmer du om optagelse på en erhvervsrettet uddannelse, kan du begynde i FVU Dansk fra trin 1 til 4 eller Matematik fra trin 1-2.
Et bestået prøvebevis i FVU Dansk trin 4 og FVU Matematik trin 2 er adgangsgivende til optagelse på de erhvervsrettede uddannelser, hvis du ikke har færdiggjort din 9. klasses eksamen.
FVU/OBU er GRATIS for alle, der screenes til at være i målgruppen.

Fokus Folkeoplysning - Strandvejen 19 - 9000 Aalborg - Tlf. 99 30 10 00 - Mail: info@fokus-folkeoplysning.dk - CVR: 88 04 30 14

;