Vejrtrækning og velvære-Begynder

For dig der gerne vil trække vejret optimalt


Oplever du stress, angst, astma eller kol?

Eller måske fysisk eller mental uro, og besvær med at falde i søvn og sove godt om natten
?

I dette forløb lærer du at få det optimale ud af din vejrtrækning, så du altid kan skabe ro i dig, uanset hvor meget uro der er omkring dig.

Hver eneste celle i din krop har behov for den ilt, du får gennem dit åndedræt. Trækker vi vejret overfladisk, vil muskler, led, bindevæv og blod ikke blive iltet tilstrækkeligt, og kroppen begynder at sige fra på forskellige måder.

Når din vejrtrækning er overfladisk, vil dit nervesystem også være i ubalance, hvilket skaber stress og uro.

Åndedrættet er altid med os, men de fleste af os udnytter det slet ikke til alt det, det kan:

Ved at tage kontrol over dit åndedræt kan du mindske muskelspændinger, stress, angst og træthed, få bedre nattesøvn, fordøjelse, mere afslappethed, glæde og nærvær.

I forløbet lærer du forskellige åndedrætsteknikker der skaber akut ro til dit nervesystem, og som får dig til at slappe af i hele kroppen.

Vi kommer til at lave nogle simple øvelser og grundige stræk, som hjælper dig med at skabe en dybere vejrtrækning, så du får det optimale ud af din lungekapacitet.
Vi arbejder også med mindfulness teknikker, der hjælper dig med at fremme kropsbevidstheden og opmærksomheden på dit vejrtrækningsmønster.

Du vil få grundige øvelser, som du kan implementere i din hverdag, og derved vedvarende kabe en sundere vejrtrækning, som mindsker stress, spændinger og uro.

De fleste øvelser laves liggende og vil opleves som værende meget afslappende, selvom effekten vil være stor.

Øvelserne kan tilpasses dit individuelle behov.

Medbring blot dig selv i behageligt tøj samt en flaske vand.

OBS. Dette hold er et specialhold til dig med særlige hensyn.

Det betyder at der maks. er 7 deltagere pr. hold, hvilket giver både ro og plads til at tilgodese dine særlige behov.

Vær opmærksom på at deltagelse på specialhold forudsætter, at du kan underskrive en tro og love erklæring vedrørende handicap/sygdom i henhold til Aalborg Kommunes tilskudsregler. 



Ons20.03.202415:30-17:00
Ons03.04.202415:30-17:00
Ons10.04.202415:30-17:00
Ons17.04.202415:30-17:00
Ons24.04.202415:30-17:00
Ons01.05.202415:30-17:00
Ons08.05.202415:30-17:00
Ons15.05.202415:30-17:00

Om Sofie Schrøder Grøne

Sofie Schrøder Grøne

Sofie er uddannet Åndedrætsterapeut og mindfulnessinstruktør, som er en 300 timers certificeret uddannelse.
Hun er en sand vejrtrækningsnørd, der dagligt studerer og udforsker de forskellige aspekter af åndedrættets kunst.

”Det jeg elsker ved åndedrættet er, at når livet sætter os ud af kurs, kan du altid bruge din vejrtrækning til at genskabe balancen. Det oplevede jeg selv efter et alvorligt stress-kollaps tilbage i 2018.

Nu er min passion at viderebringe redskaber, der kan hjælpe andre til at få mere energi, mentalt ro samt et fysisk bedre helbred, ved hjælp af simple åndedrætsteknikker suppleret med mindfulness."

Du kan læse mere på www.sofiegrone.dk


Kursusnummer
58356-NIV1B

Første mødegang
Ons 20.03.2024 15:30-17:00

Sidste mødegang
Ons 15.05.2024 15:30-17:00

Underviser
Sofie Schrøder Grøne

Undervisningssted
FOKUS, Strandvejen 19
9000 Aalborg

Lokale
Viveka

Pris

678,- Specialhold

Del på Facebook

FOKUS Folkeoplysning
Strandvejen 19, 1. sal
9000 Aalborg
Telefon: 99 30 10 00
Mail: info@fokus-folkeoplysning.dk
Facebook Instagram LinkedIn YouTube