Strikkesalon hos
MADSINE er en åben strikkeklub for alle. Vi mødes, hygger og strikker med dem vi sidder sammen med, mens vi nyder en lækker kagetapas fra
KaffeFair og undervejs bliver beriget med et spændende oplæg og samtaler om strik og design.
Lübech Living - er en verden af bæredygtige oplevelser og
omtanke.
På denne Strikkesalon har vi besøg af den Aalborgensisk virksomhed Lübech
Living som arbejder indenfor interiør, livsstil og boligindretning. Deres
produkter er håndlavede og fremstillet under bæredygtige forhold.
Lübech Living har de meste fantastiske bæredygtige løsninger til opbevaring og
organisering af dit strikketilbehør, garnrester og strikkeprojekter – denne
aften vil vi vise et bredt udvalg af produkter.
Lübech Living har siden 2011 haft passion for bæredygtighed. De var blandt de
danske first movers til at sætte fokus på klima inden for interiør-produktion.
Deres materialer består i både naturmaterialer og genbrugsmaterialer udgørende
af glas, keramik, plast, papir og træ.
Lübech Living har fokus på håndarbejde, primært fra socialt udsatte
befolkningsgrupper og i samarbejde med disse grupper, producerer de produkter
med en unik historie, masser af sjæl og med et socialt miljørigtig formål.
”Alt hvad vi gør, gør vi, fordi vi tror på at udfordre normen og tænke
anderledes. Vi arbejder meget bevidst, og i forbindelse med hvert design gør vi
os ekstra tanker om miljøet og de sociale forhold.” fortæller grundlæggerne
Susanne og Søren Lübech.
Lübech Living designer og producerer deres egne brands OOhh og OOhhx, og
arbejder som distributør for lysmærket Vance Kitira, italienske UASHMAMA og den
mundblæste BY EVE.
Strik får folk til at tale sammen, så vær ikke bange for at komme alene hvis du ikke kan lokke din mor eller nabo med. Det hele finder sted ved langborde i EVENT salen i
FOKUS HUSET i Aalborg og MADSINE har åbent for salg og inspiration under hele arrangementet.
Vi tager forbehold for evt. ændringer i programmet og påpeger at det IKKE er tilladt at medbringe egen mad og drikke, heller ikke fra KaffeFair. Vi glæder os til at se jer!
Pris 185 kr. inkl. Kagetapas og kaffe/te. Der kan tilkøbes vin, øl og vand.