Grønnere retter - Familie workshop

For børn med voksne - Gør familiens mad grønnere


Mangler jeres familie ideer til solide retter der ikke inkluderer kød?

Kom og vær sammen om at gøre jeres hverdagsmad grønnere, og få tips til både store og små retter, der vil skabe sundere vaner i jeres familie.

I lærer at sammensætte en velsmagende og varieret kost, der passer til alle aldre.

Sammen udvider vi jeres repertoire inden for grønt, holdbart og mere hensigtsmæssig hverdagsmad for hele familien.

Kurset er for både forældre eller bedsteforældre i følgeskab med barn eller barnebarn.

Børn og voksne står sammen og tilbereder retter, som vi til sidst samler ved en buffet.

Børnene er med i madlavningen, men der er også plads til leg og hygge undervejs.


Vi afslutter kurset med en solid buffet, der uden tvivl vil inspirere og gøre kødfrie dage lettere fremadrettet.

-
Der benyttes både æg, mel og mælkeprodukter i maden. Hvis du har allergier, bedes du oplyse om dette før kurset.
-
Medbring egne drikkevare.
Så du føler dig hjemme i køkkenet, må du også gerne medbringe en klud og et viskestykke, et forklæde, en bøtte til eventuelle rester.
-
Udgifter til råvarer betales direkte til underviseren, som sørger for at indkøbe det hele. Udgiften vil ca. være 100 kr pr. voksen.
-
Prisen er for 1 voksen + 1 barn i alderen 6-12 år.

Ønsker du at medbringe mere end 1 barn pr. voksen, kontakt os gerne for at høre om muligheden.

*Dette hold er en del af projekt Young & Strong

Om Susanne Nilsen

Susanne Nilsen

Uddannet personlig træner, biopat og fysiurgisk massør, med mange års erfaring indenfor fitness, holdtræning og undervisning i sund madlavning.
Susanne er i dag ansat ved FOKUS og har mange forskellige trænings- og madlavningsforløb.
Med Susanne vil du opleve tryghed og gennemførte forløb, der serveres på en energisk og sjov måde.

Kursusnummer
58768-2

Dato og tid
Søn 28.04.2024 11:00-14:00

Underviser
Susanne Nilsen

Undervisningssted
FOKUS Fitness, Thistedvej 58
Thistedvej 58
9400 Nørresundby

Lokale
Køkkenet, Stueetagen

Pris

450,- 1 voksen + 1 barn

Del på Facebook

FOKUS Folkeoplysning
Strandvejen 19, 1. sal
9000 Aalborg
Telefon: 99 30 10 00
Mail: info@fokus-folkeoplysning.dk
Facebook Instagram LinkedIn YouTube