Bæredygtighed i FOKUS

I FOKUS arbejder vi aktivt med FNs verdensmål om bæredygtig udvikling, og det viser sig mange afskygning i vores folkeoplysende organisation. Bl.a. vores arbejde med mål 3, Sundhed og Trivsel bliver meget konkret i vores bevægelsestilbud, som også dækker over FOKUS Fitness og YOGA HUSET Aalborg. I Små Job Med Mening arbejder vi også dagligt med mål 8, Anstændige jobs og økonomisk vækst, men vi kan og vil mere.
Derfor er bæredygtighed - nærmere betegnet bæredygtig dannelse også en del af FOKUS' vision for de kommende år. Som folkeoplysende organisation har vi et ansvar i at oplyse og inspirere til at tænke bæredygtigt, og foretage flere bæredygtige valg.
Lone Belling er kommet med helt konkrete anbefalinger til det praktiske arbejde med omstilling til mere bæredygtighed:
✔ Gør det meningsfuldt
✔ Gør det attraktivt
✔ Gør det nemt
✔ Gør det synligt og sanseligt
✔ Gør det sammen
Ingen kan vel være i tvivl om, at bæredygtighed per definition er meningsfuldt. Derfor vil du også opleve flere initiativer fra FOKUS som både gør det nemt og attraktivt at agere mere bæredygtigt - og vi vil være synlige omkring vores tiltag! Derfor deler vi også her - sammen med Center for grøn Omstilling og Aalborg Kommune - 7 tips til hvor DU nemt kan træffe mere bæredygtige valg i den energikrise vi står midt i.
Se vores sparetips her
Derudover har vi i FOKUS arbejdet med hvordan vi som organisation kan bidrage til en mere bæredygtig udvikling - både for ansatte og kursister. Der er kommet en del gode forslag på bordet, som vi vil arbejde med at implementere i den kommende tid. Allerede nu nyder det faste personale godt af, at KAFFeFAIR virkelig har formået at skabe en grøn frokostordning med smæk på smag, variation og lækkerhed.