Keramik og Sorg

Et sorgforløb i KERAM!KKEN er for dig, der er over 18 år og har mistet en nærtstående person i dit liv. Her er tid til samtale som i traditionelle sorggrupper, og du får samtidigt et mentalt frirum i at mødes med andre om et fælles tredje: Keramik. Sorgen kan få et konkret udtryk i ler, eller du kan skabe et minde.

Vi finder sammen ud af, hvad I hver især har lyst til, og det behøver ikke have direkte forbindelse til tabet. Keramiker og sorgrådgiver, Charlotte Kongsbak, hjælper med teknikker og inspiration. Vi arbejder i stentøjsler, som egner sig til udendørs brug, det vil derfor være muligt at skabe et minde til gravstedet om ønsket. Værkstedet, vi skal være i, er stort, lyst og rart at arbejde i. Mens vi er i lokalet, vil der ikke komme andre – så vi kan trygt dele med hinanden.

For at blive en del af dette gratis forløb skal du være indstillet på at være med i et pilotprojekt, hvor vi undersøger om dét at arbejde med keramik har en gavnlig effekt på personer i sorg. Forløbet strækker sig over 7 mødegange af 3 timers varighed. Til start og til slut vil vi evaluere din oplevelse og dit velvære. Det er gratis at deltage, da det er et projekt fulgt op af forskning om kreativitet og mental sundhed.

Ønsker du at tale med Charlotte Kongsbak om forløbet så er du mere end velkommen til at kontakte hende på: 20887853
Fre10.05.202416:00-19:00
Fre24.05.202416:00-19:00
Fre31.05.202416:00-19:00
Fre07.06.202416:00-19:00
Fre14.06.202416:00-19:00
Fre21.06.202416:00-19:00
Fre28.06.202416:00-19:00

Om Charlotte Kongsbak

Charlotte Kongsbak

Charlotte er uddannet lærer og har undervist i grundskolen i 25 år. Hendes linjefag er musik og håndværk & design. For 12 år siden begyndte hun at arbejde med keramik og de sidste tre år har hun undervist i faget. Hun er ved siden af arbejdet med keramikken, også ved at uddanne sig til sorgrådgiver.

Charlotte brænder for håndværket og arbejdet med formgivning. Hun både drejer og modellerer. 


Kursusnummer
58022-4

Første mødegang
Fre 10.05.2024 16:00-19:00

Sidste mødegang
Fre 28.06.2024 16:00-19:00

Underviser
Charlotte Kongsbak

Undervisningssted
KERAMIKKEN
Strandvejen 17 B
9000 Aalborg

Lokale
Keramikværkstedet

Pris

0,- Almen

Del på Facebook

FOKUS Folkeoplysning
Strandvejen 19, 1. sal
9000 Aalborg
Telefon: 99 30 10 00
Mail: info@fokus-folkeoplysning.dk
Facebook Instagram LinkedIn YouTube