Kunne du bruge et mentalt åndehul? Tag med i KERAM!KKEN og oplev hvordan meditation og arbejdet med ler kan gå op i en højere enhed og bringe indre ro.
Vi lægger ud med at lande i rummet og i egen krop ved hjælp af simple åndedrætsteknikker. Vores dygtige yoga- og meditationsunderviser, Michael Rahbek, vil introducere et par teknikker og teori bag meditation/flow tilstand, som kan styrke oplevelsen af at arbejde med leret og skabe med egne hænder.
Herefter vil du blive klædt på til at fremstille din helt personlige te- eller kaffekop i
roligt tempo. Du vil blive præsenteret for forskellige mulige teknikker. Vi sætter tid af til at en del af workshoppen og arbejdet med leret bliver med bind for øjnene for at forstærke roen og sanseindtrykkene.
Når
der skal pyntes, er det kun fantasien der sætter grænser. Du kan give din kop
lerfarve efter ønske. Vores keramikunderviser, Ole Krongaard, sørger for kyndig
vejledning gennem processen.
Undervejs vil Michael facilitere oplevelsen med toner fra tibetanske klangskåle, og der vil cirka helvvejs gennem workshoppen være indlagt en meditativ yogasession, hvor der i øvrigt er mulighed for at tanke kaffe/the op samt smage Kaffe Fairs lækre brownie.
Forfriskninger, kage og ler er inkl. i prisen.
Ole glaserer og
brænder dit projekt, når det er tørt. Du kan afhente dit færdige mesterværk
efter 2-3 uger. Du får besked når det er færdigt.
Ole Krongaard er grundigt selvlært keramiker. Han blev professionel keramiker i 1997 og har arbejdet fuld tid med keramik siden både i Danmark og Norge. Han har været fuldtids keramikunderviser i København fra 1992 til 2001 og har udstillet sine værker på tallige gallerier og foreninger. Nu foregår al hans undervisning hos FOKUS Aalborg i KERAM!KKEN.
"Jeg tilbyder undervisning i alle tænkelige teknikker, både pølse- og pladeteknik, drejeteknik og alle mulige kombinationer heraf. Undervisningen er individuelt tilrettelagt, og den er for alle aldre,
for begyndere og fortsættere, vi mødes alle i det flotte værksted, KERAM!KKEN"
Kursusnummer
57019-W1
Dato og tid
Lør 12.08.2023 13:00-17:00
Undervisere
Michael Rahbek Thomsen
Ole Krongaard
Undervisningssted
KERAMIKKEN
Strandvejen 17 B
9000 Aalborg
Lokale
Keramikværkstedet
Pris
645,- | Almen |