Julen nærmer sig, og vi inviterer dig til at deltage i vores julekugleværksted, hvor du kan designe og strikke dine egne unikke julekugler.
Maja er klar til at guide dig gennem både designprocessen og strikkeriet, så du kan skabe kugler, der bliver både smukke og runde. Uanset om du ønsker dine kugler i ensfarvede nuancer, med striber eller i et detaljeret flerfarvemønster, så er det helt op til dig – tilpasningen vil tage hensyn til både dine ønsker og dit erfaringsniveau. Du kan vælge at strikke kuglerne på enten strømpepinde eller med magic loop, alt efter hvad du foretrækker.
Som en ekstra hyggelig detalje vil vi servere varm glögg og julesmåkager, så du kan nyde god julestemning, mens du skaber dine julede kreationer. Vi glæder os til at se dig!
Medbring:
1.Rester igarn der passer til pind 3,5-4 (20-24 m pr 10 cm)
2.Strømpepinde eller rundpind 3mm til magic loop
3.Flamingokugler str. 7 cm i diameter (kan også købes på dagen)
4.Saks
5.Maskemarkør
6.Stoppenål
7.Kuglepen
Kurset afholdes i FOKUS' hyggelige alrum, Strandvejen 19, 2. sal. Der vil være kaffe og te til rådighed i alrummets tekøkken. Alrummet støder op til FOKUS' krearum, som rummer en masse inspiration indenfor strik og hækling.
Kursusnummer
59045-W1
Dato og tid
Søn 17.11.2024 15:00-17:00
Underviser
Maja Hegelund
Undervisningssted
FOKUS, Strandvejen 19
9000 Aalborg
Lokale
223 ALRUM
Pris
225,- | Almen |