Ny til at sy?

Ønsker du at få styr på de grundlæggende teknikker indenfor syningens verden og få sikre værktøjer, der kan åbne døren til kreativitetens land? Vi arbejder med mønsterforståelse og syteknikker, der sikrer dig succes med dit ønskede projekt. Undervisning er bygget op omkring kvalitet og omhyggelighed, en tilgang der på den lange bane kaster glæde og stolthed af sig. Når du forstår et mønster og et materiale – sammenhængen og bevægeligheden, kan du komme langt. Du opnår en frihed til at arbejde kreativt, og vil opleve stor tilfredsstillelse ved at skabe noget fra bunden selv.

Du vil gennem forløbet blive dus med stof, saks og maskine og lære om teknik, detaljer og materialevalg.

Vi har begyndervenlige symaskiner i vores veludstyrede værksted og du vil blive kyndigt vejledt af vores erfarne underviser, Karin Bloch-Bergstedt. Medbring gerne en idé til et syprojekt og stof, hvis du har fundet dit ønskede stof. Karin guider dig til at komme i hus med dit projekt.

Tor02.03.202319:00-21:45
Tor09.03.202319:00-21:45
Tor16.03.202319:00-21:45
Tor23.03.202319:00-21:45
Tor30.03.202319:00-21:45
Tor13.04.202319:00-21:45

Om Karin Bloch-Bergstedt

Karin Bloch-Bergstedt

Om Karin Bloch-Bergstedt:

Uddannet på Københavns Tilskærer Akademi samt en overbygning i industriel graduering fra TekoCenter Herning. Efterfølgende arbejdet for flere danske firmaer indenfor tøj, sko og pelsproduktion – hvor fokus har været på designprocesser og produktionsmodning.
Endvidere arbejdet i stofforretninger, syet brude- og festtøj og arbejdet i modebranchen i stort set hele livet. Startede som modelsyerske og har rejst verden tynd som supervisor, og arbejdet med at sætte kollektioner i gang for danske modetøjsfirmaer.

Karin beskriver hvordan hendes passion for syning opstod:

"Jeg fik min første håndsvungne symaskine da jeg var 4 år. Min moder, der var dameskrædder, lærte mig en tilgang til håndværket, der gjorde mig passioneret og perfektionistisk. En passion der holder endnu…
Rollen som superviser er den jeg tager med når jeg underviser i syning. Jeg har haft mange elever 1 til 1, hvor fokus har været at gøre mine elever selvkørende. Min undervisning er bygget op omkring kvalitet og omhyggelighed, der oftest ender med et tilfredsstillende resultat for den enkelte.
Privat står min symaskine altid fremme. Jeg slapper af når jeg syr og fordyber mig. Og det er også denne trang der har bragt mig omkring flere kreative fællesskaber – deleværksteder, hvor udveksling, inspiration og fordybelse har været kodeordet. Jeg ånder når jeg arbejder kreativt, det giver mig stor ro og glæde."

Kursusnummer
56013

Første mødegang
Tor 02.03.2023 19:00-21:45

Sidste mødegang
Tor 13.04.2023 19:00-21:45

Underviser
Karin Bloch-Bergstedt

Undervisningssted
FOKUS Fitness, Thistedvej 58
Thistedvej 58
9400 Nørresundby

Lokale
Syværkstedet

Pris

880,- Almen
765,- Folkepensionist
765,- Studerende på SU
765,- Førtidspensionist
765,- Ledig
765,- Sygedagpengemodtager
765,- Ung ml. 18-25år

Del på Facebook

FOKUS Folkeoplysning
Strandvejen 19, 1. sal
9000 Aalborg
Telefon: 99 30 10 00
Mail: info@fokus-folkeoplysning.dk
Facebook Instagram LinkedIn YouTube