Fiberfryd

Håndværk og design festival i Aalborg


Hvad:                 FiberFryd22

Hvor:                 Strandvejen 19, 9000 Aalborg

Hvornår:            5. november fra kl. 8:00-18:00

Hvor meget:      875kr.


”…det var guld værd, at møde ligesindede i alle aldre.” - ”Fantastisk inspirerende og alsidig dag.” -
Gode og lærerige workshops, lækker forplejning og en god måde at være sammen med mine strikke-veninder” – sagde deltagerne bl.a. om Fiberfryd21.

Skal du være med i 2022? Så køb din billet allerede nu – og glem ikke en ekstra til julegave til en du vil dele dagen med? Ellers måske er som den bedste oplevelsesgave til kvinden som har alt? Det er nemlig heller ikke dumt at tage af sted alene: ”Jeg lærte meget på begge workshops. Jeg mødte dygtige strikkere og blev inspireret. Jeg var alene afsted denne gang, hvilket gør det lettere at komme i snak med andre. Det vil jeg også næste gang.”

Uanset hvad, så kan du allerede nu sikre dig billet til Fiberfryd22! Vi arbejder stadig på at fuldende programmet, men vi tør godt afsløre, at det bliver rigtig godt. Igen i 2022 vil der være masser af strikkeworkshops men også en masse andet!

VIGTIG INFO ift. køb af billet og tilmelding
Da vi stadig arbejder på programmet, og endnu ikke har alle undervisere og workshops på plads, har du mulighed for at få det fulde beløb refunderet frem til 1. juni 2022*, såfremt du ikke kan finde workshops der falder i din smag.

OBS!
Det er vigtigt, at du udfylder med korrekt e-mail, da det er her, du modtager yderligere information om dagen. Vigtigst af alt er det her, du modtager link til at kunne tilmelde dig de spændende workshops på dagen. Linket til tilmelding af workshops bliver tidligst sendt ud 1.april 2022, og først når din betaling er registreret. Vi skal først skal have alle undervisere på plads for at kunne lave programmet, hvorfor vi desværre ikke kan sende linket før.

Billet til FiberFryd2022 inkluderer:

• En hel dag med ligesindede strikkeentusiaster i et unikt strikkefællesskab.

• Workshops med masser af strik og andre kreative sysler som bl.a. keramik, broderi og hækling.

• Forplejning hele dagen fra KaffeFair - lige fra morgenbrød til eftermiddagskage samt kaffe/te og  
  vand hele dagen.

• FEDE foredrag og fælles workshops

• Deltagelse i to inspirerende workshops (formiddag og eftermiddag) i alt fra keramikknapper til
   mønstertilpasning, hvor du selv får lov til at prøve kræfter med en ny teknik.

• Afspændende yoga i frokostpausen.

• Konkurrencer med SKØNNE præmier.

Vi opdaterer løbende programmet efterhånden som vi får aftaler på plads, men allerede nu kan du se frem til workshops med:

Björk Ottosdottir – som i 2021 guidede deltagerne til smukke, bæredygtige indkøbsnet med sirlige farvetryk og frie broderisting. Hvad hun finder på i 2022 er endnu uvist – men du kan være helt sikker på, at det bliver noget lækkert broderi.

Hanne Rimmen – har tidligere brillieret med hendes ekspertise inden for beregning og tilpasning af mønstre. Det gør hun også i 2022, men samtidig kan du også se frem til at blive klogere på farver og Fair Isle

Gitte Kalstrup aka. Den Gale Hane – åbner igen KERAMIKKEN så du får mulighed for at dine helt unikken keramikknapper til dit strikketøj. Og vi lover, at der vil være mere inspiration af hente.

Karen Lauger aka. Lykkefanten – har også takket ja til at deltage i 2022! Om der igen kommer balance i sjalerne eller boble og perler i strikketøjet ved vi ikke. Men vi ved at hun finder på noget inspirerende indhold til workshopsne.

Charlotte Werenberg – havde i 2021 fuldt booket workshops, hvor hun guide deltagerne igennem de smukkeste japanske strikkemønstre. Da efterspørgslen var så stor, er det ikke utænkeligt, at hun afholder samme eller lignende workshops i 2022.

Mette Prip - er en helt formidable hækler! Og strikker. Hun har ugentlige hold i både hækling og strik – med ventelister. Og med hendes alsidighed kan du ikke andet end at blive inspireret.

Mie Firring bag Spektaklstrik – er en gammel kending i Fiberfryd og har siden sidst været aktuel med ny strikkebog, forside i Maries Ideer. Det er ALDRIG kedeligt når Mie deler ud og inspirerer til farverigt strik, så du kan godt glæde dig.

Stine Drøgemüller bag Makram – var med for første gang i 2021 med hendes skønne macramé workshops. Deltagerne fik knyttet de finest planteophæng, og fik inspiration, tips og tricks til at fortsætte derhjemme med større projekter.




*ved køb efter 1.juni 2022 gælder det, at du har 10 dages fuld returret


{{shoppingCartTextDefinitions.courseAvailabilityStatusAvailible}}{{shoppingCartTextDefinitions.courseAvailabilityStatusAvailible}}

Loading

{{shoppingCartTextDefinitions.participantCount}}


{{shoppingCartTextDefinitions.placeInCart}}

{{shoppingCartTextDefinitions.courseInfoNumber}}
54050

{{shoppingCartTextDefinitions.courseInfoDateAndTime}}
Lør 05.11.2022 08:00-18:00

{{shoppingCartTextDefinitions.courseInfoEducator}}
Diverse undervisere Se program

{{shoppingCartTextDefinitions.courseInfoLocation}}
FOKUS, Strandvejen 19
9000 Aalborg

{{shoppingCartTextDefinitions.courseInfoPlace}}
003 Event

{{shoppingCartTextDefinitions.courseInfoPrice}}

875,- Almen

FOKUS Folkeoplysning
Strandvejen 19, 1. sal
9000 Aalborg
Telefon: 99 30 10 00
Mail: info@fokus-folkeoplysning.dk
Facebook Instagram LinkedIn YouTube