Strikkesalon - med LÆRKE BAGGER

Strikkesalon hos MADSINE er en åben strikkeklub for alle. Vi mødes, hygger og strikker med dem vi sidder sammen med, mens vi nyder en lækker kagetapas fra KaffeFair og undervejs bliver beriget med et spændende oplæg og samtaler om strik og design.   

Lærke Bagger kommer og signerer sin nye bog ” Lærke Bagger Strik”.
“Lærke Bagger Strik” er en personlig beretning om at turde satse stort og lære en hel masse om sig selv og livet undervejs. Designeren Lærke Bagger insisterede på at strikke - også dengang det var kikset. I dag skaber hun farvestrålende strik ud af garnrester og har 130.000 følgere på instagram. Det er tidløst og trendsættende. Lærke Bagger strik er High End Fashion på pinde og til august udgiver hun med bogen ” Lærke Bagger Strik” som indeholder 15 farverigt og sprudlende strikkeopskrifter på alt fra sweatre og strømper til en strikket gallakjole. Baggers opskrifter er både til nybegyndere og øvede, og teknikkerne er tilpasset forskellige strikkeniveauer. Bogen indeholder adskillige illustrationer, der hjælper dig med at forstå teknikker og mønstre helt ned i detaljen. Der er lagt op til godt strikkeselskab, når Lærke fortæller om sin designmæssige tilgang og signere bøger – og mon ikke Lærke også stiller op til fotografering efter signeringen :) Vi har før haft besøg af Lærke Bagger, og det trækker altid fuld huse. Lærke er fra Aalborg og gik i skole få meter fra hvor MADSINE i dag har butik.  
Lærke Bagger gør op med forestillingen om det perfekte menneske og den perfekt strikkede sweater. Hun lader fejl indgå i sit strik (og i sit liv) og lader dem stråle og fylde i designet. Lærke Bagger hæfter ikke ender, men binder i stedet knuder som en del af sit design. Lærke insisterer også på at give plads til forskellighed, håndværk og tradition. Lærke Bagger strik er også en meget personlig beretning om at turde satse for at vinde, vende modgang til styrke, slappe lidt af og så strikke en hel masse lækkert undervejs. Lærke Bagger er uddannet fra The Royal Danish Academy of Fine Arts med speciale i håndstrik. Hun har strikket sig gennem livet, og i dag anerkendes hun for sit smukke håndarbejde verden over.  Bogen "Lærke Bagger Strik" er hendes første.

Strik får folk til at tale sammen, så vær ikke bange for at komme alene hvis du ikke kan lokke din mor eller nabo med.

Det hele finder sted ved langborde i EVENT salen i FOKUS HUSET i Aalborg og MADSINE har åbent for salg og inspiration under hele arrangementet. Vi tager forbehold for evt. ændringer i programmet og påpeger at det IKKE er tilladt at medbringe egen mad og drikke, heller ikke fra KaffeFair. Vi glæder os til at se jer!

Pris 185 kr. inkl. Kagetapas og kaffe/te. Der kan tilkøbes vin, øl og vand.

Kursusnummer
53092

Dato og tid
Lør 25.09.2021 14:00-16:00

Undervisningssted
FOKUS, Strandvejen 19
9000 Aalborg

Lokale
003 Event

Pris

185,- Almen

Del på Facebook

FOKUS Folkeoplysning
Strandvejen 19, 1. sal
9000 Aalborg
Telefon: 99 30 10 00
Mail: info@fokus-folkeoplysning.dk
Facebook Instagram LinkedIn YouTube