Filmklub FOKUS i Biffen

Efter corona-nedlukningen trænger alle vi filmelskere til at komme i biografen og sammen få nogle gode filmoplevelser. Og ifølge nu afdøde Ole ”Bogart” Michelsen skal film jo ses i biografen!

Derfor – på trods af usikkerhed om verdens tilstand om nogle måneder, har vi sammensat et program med gode, seværdige film, som vi håber I har lyst til at se sammen i Biffen.

Måske bliver afviklingen af vore eftermiddage lidt anderledes end vi er vante til. Men det vil tiden vise, og eventuelle ændringer vil kunne læses på Biffen´s hjemmeside.

Filmene vises,- som vi plejer – i Biffen på torsdage kl. 13.30.

51951 Biffen

Torsdage kl. 13:30

Pris kr. 400 / 340*

 

 

17.09 | Tysktime | 2020

En filmatisering af Forfatteren Siegfried Lenz` klassiker af samme navn.

Handlingen udspiller sig lige efter 2. verdenskrig. Den unge mand Siggi sidder i ungdomsfængsel. Her skal han bl.a. skrive et essay om ”pligtens glæder”.

Da han ikke ved, hvad han skal skrive om, ender han med at skrive om sin meget pligtopfyldende far, som var politibetjent i Rugbüll ved den dansk/tyske grænse, og bl.a. nidkært overvågede at den lokale kunstner Nansen, overholdt nazisternes maleforbud.

Filmen er optaget ved Vadehavet og den danske skuespiller Sonja Richter er på rollelisten.

 

08.10 |Livet skal leves| 1962 |

Filmen er den franske filminstruktør Jean-Luc Godard´s 4. spillefilm, og den betragtes som en af ”den nye bølge´s ” højdepunkter, og med underlægningsmusik af Michel Legrand.

Danske Anna Karina spiller den unge kvinde, der forlader sin mand, søger omkring i storbyen Paris, filosoferer over eksistens, sprog og kærlighed, for at ende sit liv i prostitution og destruktion.

 

12.11 | Mandariner | 2013 |

Det er vist første gang i vores filmklub, at vi skal se en estisk/georgisk film.

Mandariner er en film der udspiller sig under en af verdens utallige krige og konflikter, her i den georgiske Kaukasus-provins Abkhasien i efteråret 1992, og hvor fjender af uforudsete omstændigheder tvinges til at være sammen og tale med hinanden i stedet for at slå hinanden ihjel.

Filmen handler om mennesker af forskellige nationaliteter og religiøse overbevisninger der møder hinanden, og fjender bliver venner.

 

 

10.12 | Onkel | 2019

I Politiken gav filmanmelder Kim Skotte denne danske film 5 hjerter og skrev blandt andet: ”Den nye danske film ”Onkel” kunne næsten have været en stumfilm, men når alligevel at få sagt noget mere ægte om livets drama end fem normale danske spillefilm til sammen!”

Filmen hvor de medvirkende alle er amatører, handler om 27-årige Kris der driver et mindre landbrug i Sønderjylland sammen med sin halvinvalide onkel, som hun i øvrigt er meget beskyttende overfor. De to har et nært forhold og stor forståelse for hinanden.

Gennem den lokale dyrlæge begynder Kris at interessere sig for livet uden for gården, og hendes interesse for dyrlægefaget bliver igen vakt.

Men hvad enten det handler om faglighed eller en begyndende forelskelse i en lokal ung mand, føler Kris, at livet med onklen og omsorgen for ham, er fundamentet i hendes liv.

 

 

Tor17.09.202013:30-16:00
Tor08.10.202013:30-16:00
Tor12.11.202013:30-16:00
Tor10.12.202013:30-16:00

Fokus Folkeoplysning - Strandvejen 19 - 9000 Aalborg - Tlf. 99 30 10 00 - Mail: info@fokus-folkeoplysning.dk - CVR: 88 04 30 14

;