Sophie Nordentoft: Mit liv på Madagaskar

 

Sophie Nordentoft er til daglig sognepræst i vor Frue Kirke, hvor hun har arbejdet siden 2018.

 

 

Gratis adgang. Reserver plads hvis at du vil være sikker på at få plads. Max 150 deltagere i Vor Frue Kirke.

Denne eftermiddag i Vor Frue Kirke vil Sophie fortælle om udlængsel og drømme, der smelter sammen i en rejse for livet, da hun i perioden 2000-2006 rejste ud for Danmission. Vi får et godt indblik i mødet med en meget anderledes kultur og kirke, idet Sophie sammen med sin familie tog til Madagaskar, hvor hun deltog i arbejdet med at opbygge og udvikle kirken og menigheden.

De første tre år af perioden var familien ikke hjemme i Danmark, og Madagaskar blev derfor deres andet hjem, hvor de fik en reservefamilie gennem den lutherske kirke. Familiens fire børn voksede op på Madagaskar, - faktisk blev den yngste født her.

Hele familien lærte at tale både malagassisk og fransk, som er de officielle sprog på Madagaskar,- og det mener Sophie, er nøglen til god integration i en fremmed kultur.

Sophie rejser nu hvert år til Madagaskar for at hente en container med kurve til sin socialøkonomiske virksomhed ”Madam Græskar”, hvor al overskud går til støtte for den døveskole, Sophie og hendes mand var med til at opbygge i årene på Madagaskar.

Denne eftermiddag vil der også være mulighed for at købe kurve og dermed støtte et godt formål.

 

Fokus Folkeoplysning - Strandvejen 19 - 9000 Aalborg - Tlf. 99 30 10 00 - Mail: info@fokus-folkeoplysning.dk - CVR: 88 04 30 14

;