Højskoledage

Fælles oplevelser, fordybelse, fællessang og samvær.


Højskolen i FOKUS efterår  2020

 

Tilrettelagt af Alice Thaarup & Lars Bang Jensen.

Lars kan kontaktes på tlf. 5329 4407. Kontoret kan kontaktes på tlf. 9930 1000 spørg efter Hanne Tambo

 

 

Vi indbyder igen i år til Højskole-kreds, - men i år i en reduceret udgave, fordi at vi stadig er usikre hvad vi må, hvad vi har lyst til at byde os selv og hinanden.

Vi mødes på onsdag fra kl. 10.00 til ca. kl. 15.00 .  Enkelte arrangementer afvikles i fællesskab med KulturKlub FOKUS ordinære arrangementer. Der kan der blive tale om at flytte arrangement til større lokaler, - da vi hele tiden skal have de sundhedsmæssige retnings linier som primært udgangspunkt for vor afvikling. 

Møde-salen i Medborhuset er i år ramme for en del af vor aktivitet. Også Vor Frue Kirke og Folkekirkens Hus benyttes til afvikling, - ligesom vi naturligvis også bruger den fine Event-sal i FOKUS-huset.

Endelig er årets udflugt erstattet af en Højskole-dag på Vrå Højskole om Broby Johansen….

 

 

1.       Onsdag den 7. oktober kl. 10.00 i Foredragssalen i Medborgerhuset Rendsburggade 2, 9000 Aalborg

Højskole-start og Musik i Vor Frue med Beethoven er på programmet.

Vi mødes i Foredragssalen hvor vi skal have program præsentation. Derefter skal vi på en lille byvandring inden vi kl. 14.00 skal til koncert og fortælling i Vor Frue Kirke, hvor Hans Peter Rasmussen vil fortælle om Ludwig van Beethoven.

Byvandringen vil bringe os ”i jødernes fodspor”. Omkring år 1800 kom de første jøder til Aalborg som bofaste medlemmer af samfundet. Over de følgende 80 år var de en fast bestanddel af byens handels liv og dele af håndværkerlivet i byen. Lars Bang Jensen har samlet glimt fra denne periode; - og fortæller om ”da jøderne var i byen”; - på en vandring fra Synagogegade til Den Jødiske Kirkegård.

Efter en middagspause går vi til Vor Frue Kirke for at deltage i koncerten.


Onsdag den 14. oktober holder vi efterårsferie


2.       Onsdag den 21. oktober kl. 10.00 – kl 15.00 i Foredragssalen i Medborgerhuset

Søren Keldorf: Møde med Gaugain

Paul Gaugain var fransk maler, - der ender sine dage på en fjern ø i Stillehavet. Han finder en stærk egen malerisk stil, som efter hans død får stor opmærksomhed, og er i dag en feteret kunstner, hvis værker sælges for enorme priser. I samtiden var han ukendt og ugleset. Vi har i Danmark stor adgang til dele af hans værk, fordi at han livet var dansk gift, og også en kort periode levede i Danmark. Vi har bedt Søren Keldorf om igen at være vor vejviser ind i kunstens verden, ved en dag hvor vi møder Gaugain i for af foredrag og film.


OBS ! Tirsdag den 27. oktober kl. 19.30 på Aalborg Teater, Jernbanegade 11, 9000 Aalborg

Forbrydelse og Straf

Vi skal sammen se en genopsætningen på Aalborg Teater. I 5 dage spilles en dramatisering af russiske Fjodor Dostojevskijs fantastiske roman om den fattige student Roskolnikov der beslutter sig for at slå den gamle pantelånerske ihjel. Mød Ferdinand Falsen Hiis, Martin Ringmose, Bolette Nørregaard Bang m.fl.

Særpris for Højskolekredsen deltagere 100 kr. Tilmelding nødvendig på hold 51965


3.       Onsdag den 28. oktober kl. 14.00 i Folkekirkens Hus  / Vor Frue Kirke.

Kl. 14.00 Malene Ravn i Folkekirkens Hus, Gammel torv 4, 9000 Aalborg

Forfatteren Malene Ravn vil fortælle om maleren Carl Fischer og hans liv. Malene Ravn er indgift i Carl Fischers familie; - idet maleren er hendes mands oldefar. Vi får et spændende indblik i kunst og kunstnerliv,  og følger  udviklinger i familie mønstre i de seneste 150 år i vort land. Bodil Bødcher Jakobsen er vært.

Evt fælles spisning i konfirmands-stuen ved Vor Frue Kirke. Vi får mad fra Kaffe Fair….forud for….

Kl. 19.00 Søren Ryge Pedersen tager os med til barndommens land  i Vor Frue Kirke, Niels Ebbesensgade 2 C, 9000 Aalborg.


4.       Onsdag den 4. november kl. 10.00 – 12.00 på Teater Nordkraft /Vor Frue Kirke

Teater Nordkraft…møde med Minna Johansen

Vi mødes på Teater Nordkraft. Teglgårds Pl. 1, 9000 Aalborg Her har de fået ny leder. Hun hedder Minna Johansen; - og vi skal byde hende velkommen til byen, - og høre hvilken slags teater hun tænker at præsentere os for.  Vi får en rundvisning med fortællinger fra de syv have og oplæg ved teaterchef Minna Johanneson og noget kaffe dertil.

 

Kl. 14.00 i Vor Frue Kirke:  Peter Øvig Knudsen. Min mor var besat

I november 2016 døde forfatter Peter Øvig Knudsens mor. Allerede samme dag besluttede forfatteren, at han ville skrive en bog om sin deprimerede mor. Også bogens titel stod fra start af lysende klar for ham: Min mor var besat! Skriveprocessen leder Peter Øvig ind i et forløb der selv bringer ham psykisk sygdom, og han må en tid lang modtage behandling.


5.       Onsdag den 11. november kl. 10.00 i Foredragssalen i Medborgerhuset

Kl. 10.00 En dag i bøgernes verden. Vi får besøg fra Aalborg-bibliotekerne. De er lige om hjørnet! Vi beder om en situationsrapport; - hvad er der lige nu er aftræk i fra reolerne. Hvad har de gang i i læsekredsene; - og måske får vi også en lille melding om hvad vi i den kommende tid kan forvente os fra Ordkraft på Nordkraft i foråret 2021..

Eftermiddag kl. 14.00: Litteratur-hjørnet med Iben Mondrup i Folkekirkens Hus

Iben Mondrup har haft dele af sin opvækst på Grønland. Hun er har i bogen ”Tabita” fortalt om et grønlandsk barn; - der adopteres og flytter med den nye familie til det ”forjættede land” langt mod syd; - til den sydlige Danmark. Fjernt fra den oprindelig familie og den oprindelige liv. Bodil Bøtcher Jakobsen er vært.


6.       Onsdag den 18. november kl. 10.00 i FOKUS (Event-salen), Strandvejen19, 9000 Aalborg

Kl.10.00. Kirsten Thonsgaard

Kirsten Thonsgaard er Aalborg-pige, nu med base i Aarhus. Vi har bedt hende komme forbi for at fortælle om hendes mor; - kunstmaleren Carla Thionsgaard, - men også om Aalborg-opvækst og det afsæt det gav ind i et aktivt og kreativt liv.

Kl. 13.00 Frank Aaen på besøg.

Frank Aaen har de seneste år haft opgaven for Enhedslisten at være  statsrevisor….Men hva’ fan laver en stats-revisor. Det har vi bedt ham komme at fortælle om. Frank Aaen er opvokset i vor by, og har fra tid til anden været gæst i vort oplysningsforbunds program. Her er nok en chance for at hilse på den flittige mad, og få styr på hvad han nu lave; - og hvad en statsrevisor er for en størrelse !


7.       Onsdag den 25. november kl. 10.00 -16.00 på Vrå Højskole, Højskolevej 1, 9760 Vrå

Højskoledag på Vrå: 120 år for Broby Johansen….

Dette er dagen. For 120 år siden blev Broby Johansen født under meget ydmyge forhold i en kælder i Louisegade 12 i Aalborg. Vrå Højskole blev en af flere arenaer for den travle og talentfulde mands udfoldelser. Det markerer vi med en flot dag tilrettelagt i samarbejde med Olav Harsløf og Orla Vestergaard Nielsen. Olav har skrevet biografien om Broby. Orla har lavet filmen om Broby..så vi er i gode og kyndige hænder…når vi denne dag forsøger at komme rundt om Brobys liv og værk…

Tilrettelagt af Højskolekredsen i samarbejde med forstander Pia Schnoor, Vrå Højskole.

Pris for deltagelse 300 kr. incl. forplejning. Deltagere i Højskolekredsen betaler 100 kr. til forplejning gennem dagen.


8.       Onsdag den 2. december kl. 10.00 -15.00 i Event-salen i FOKUS

Jule- spisning og afslutning på Kaffe Fair ved musik med Lektor Linds orkester.

Måske må vi synge sammen til december…Hvem ved hvordan vore fælles vilkår er til den tid. Vi tænker at vi stadig må samles og hygge os og spise lidt spændende julemad fra Kaffe Fair. Vi har igen indbudt Lektor Linds orkester om at samle en pose med god musik… og måske må vi synge til

 

 

Ons07.10.202010:00-14:00
Ons21.10.202010:00-15:00
Ons28.10.202014:00-16:00
Ons04.11.202010:00-16:00
Ons11.11.202010:00-13:30
Ons18.11.202010:00-15:00
Ons25.11.202010:00-16:00
Ons02.12.202010:00-16:00

Fokus Folkeoplysning - Strandvejen 19 - 9000 Aalborg - Tlf. 99 30 10 00 - Mail: info@fokus-folkeoplysning.dk - CVR: 88 04 30 14

;