Vin og ler 13/1

Vi går ikke i vinkælderen og så alligevel, for her har du chancen for en sjov dag med vin, venner og ler i vores keramikværksted.

Bliv lerkunstner for en dag med et glas vin på bordet og et kreativt projekt i hænderne. Her er plads til at komme i rigtig god stemning og give det gode humør et udtryk.

Du bestemmer selv, hvordan dit mesterværk skal se ud: Måske vil du håndbygge en skør skulptur eller lave et smukt krus med pølseteknik? Vi former, skaber, skåler i vin og råhygger i værkstedet.

Vin og ler er inkluderet i prisen.

Du skal påregne, at der går cirka 21 dage fra kurset til du kan afhente dit keramik. Med mindre andet aftales med underviser, får du en mail når det er klar til afhentning.

Kan du ikke denne dato? Har du set at der også er Vin og ler d. 17/2, 17/3 og 14/4?

Om Gitte Haggren Jensen

Gitte Haggren Jensen

Gitte Haggren er uddannet fra Seminariet for Håndværk & Design. Hun har undervist unge mennesker i næsten 30 år og dyrket keramikken ved siden af. Nu er det keramik fuld-time, de sidste 4 år som underviser i Fokus. Derudover er Gitte medejer af galleriet ”Kunst uden Rammer” i Nibe.

"Det er vigtigt for mig som underviser, at kursisterne har mulighed for udvikling. Derfor er jeg opsøgende, medtænkende og problemløsende i forhold til kursistens projekt. Jeg er selv bidt af at dreje og formidler meget gerne min erfaring videre.
Jeg sætter pris på en let stemning på holdet og understøtter dette på bedste vis – man kommer langt med humor"


Om Hanne Lindtner Andersen

Hanne Lindtner Andersen

Hanne Lindtner Andersen er uddannet på Seminariet for håndværk og design på keramisk linje i 2003. Hun er oprindeligt uddannet skiltemaler og siden kosmetolog. Har gennem årene arbejdet med keramikken og kunsthåndværk. Hanne er et kreativt menneske fuld af gode ideer.

 

"Jeg elsker at udfolde mig kunstrisk og befinder mig bedst i krydsfeltet mellem det konventionelle håndværk og det grænsebrydende håndværk. Keramisk formgivning skal være legende og undersøgende, der banker mit hjerte. Jeg holder meget af at inspirere mine kursister"

 

Kursusnummer
56023-W1

Dato og tid
Fre 13.01.2023 18:00-21:00

Undervisere
Gitte Haggren Jensen
Hanne Lindtner Andersen

Undervisningssted
KERAMIKKEN
Strandvejen 17 B
9000 Aalborg

Lokale
Keramikværkstedet

Pris

555,- Almen

Del på Facebook

FOKUS Folkeoplysning
Strandvejen 19, 1. sal
9000 Aalborg
Telefon: 99 30 10 00
Mail: info@fokus-folkeoplysning.dk
Facebook Instagram LinkedIn YouTube