Meditativ keramikworkshop

Kunne du bruge et mentalt åndehul? Tag med i KERAM!KKEN og oplev hvordan meditation og arbejdet med ler kan gå op i en højere enhed og bringe indre ro.

Vi lægger ud med at lande i rummet og egen krop ved hjælp af simple åndedrætsteknikker. Vores dygtige yoga- og meditationsunderviser, Michael Thomsen vil introducere et par teknikker og teori bag meditation/flow tilstand, som kan styrke oplevelsen af at arbejde med leret og skabe med egne hænder.

Herefter vil du blive klædt på til at fremstille din perfekte te- eller kaffekop i roligt tempo. Du vil blive præsenteret for forskellige mulige teknikker. Når der skal pyntes, er det kun fantasien der sætter grænser. Du kan give din kop lerfarve efter ønske. Vores keramikunderviser, Ole Krongaard, sørger for kyndig vejledning gennem processen ved et separat bord, så forstyrrelser minimeres.

Undervejs vil Michael facilitere oplevelsen med toner fra tibetanske klangskåle, og der er også mulighed for at få fornyet energi og inspiration ved vores ’Pausebord’ med the, kaffe og snacks.

Du vil opleve at arbejdet med ler hjælper dig med at finde indre ro og at meditationen styrker dette.

Forfriskninger og ler er inkl. i prisen.

Ole glaserer og brænder dit projekt, når det er tørt. Du kan afhente dit færdige mesterværk efter 2-3 uger. Du får besked når det er færdigt.


Om Ole Krongaard

Ole  Krongaard

Ole Krongaard er grundigt selvlært keramiker. Han blev professionel keramiker i 1997 og har arbejdet fuld tid med keramik siden både i Danmark og Norge. Han har været fuldtids keramikunderviser i København fra 1992 til 2001 og har udstillet sine værker på tallige gallerier og foreninger. Nu foregår al hans undervisning hos FOKUS Aalborg i KERAM!KKEN.

 

"Jeg tilbyder undervisning i alle tænkelige teknikker, både pølse- og pladeteknik, drejeteknik og alle mulige kombinationer heraf. Undervisningen er individuelt tilrettelagt, og den er for alle aldre,

for begyndere og fortsættere,  vi mødes alle i det flotte værksted, KERAM!KKEN"

Kursusnummer
56019-W

Dato og tid
Søn 05.02.2023 13:00-16:30

Undervisere
Michael Rahbek Thomsen
Ole Krongaard

Undervisningssted
KERAMIKKEN
Strandvejen 17 B
9000 Aalborg

Lokale
Keramikværkstedet

Pris

545,- Almen

Del på Facebook

FOKUS Folkeoplysning
Strandvejen 19, 1. sal
9000 Aalborg
Telefon: 99 30 10 00
Mail: info@fokus-folkeoplysning.dk
Facebook Instagram LinkedIn YouTube