Keramik og drejeteknik - weekend

Bemærk holdet er én lørdag-søndag + én søndag.
Der er max 8 deltagere så der er god tid til individuel råd og vejledning samt en drejeskive til alle.


Kunne du tænke dig at lære at dreje eller håndbygge din egen keramik; vaser, krus, skåle eller noget helt fjerde? Så er dette kurset for dig.

Keramik findes i alle afskygninger. Kom og vær med til at arbejde med dit eget personlige præg og oplev, at det ikke nødvendigvis er så svært, som det ser ud til. På kurset arbejder du i dit eget tempo med individuel støtte fra underviseren.

Uanset om det er nyt for dig eller om du har erfaring inden for området, vil der være mulighed for at udfolde dine kreative evner. Du kan få støtte til at komme i gang på drejeskiven, håndbygge eller skulpturere, alt efter dine behov.

På sidste kursusdag er der endnu en sjov udfordring i at give et personligt udtryk med forskellige lerfarver og glasurer.

Underviser på dette hold er Gitte Haggren, som også er en del af galleri Kunst uden Rammer i Nibe.

Medbring gerne madpakke. Kaffe, the og vand er til rådighed ved høflig selvbetjening i værkstedets tekøkken.
Materialer købes på kurset via mobilepay. 50kr. per kilo ler inkl. to brændinger og glasur.


Lør22.10.202210:00-15:00
Søn23.10.202210:00-15:00
Søn13.11.202210:00-14:00

Om Gitte Haggren Jensen

Gitte Haggren Jensen

Gitte Haggren er uddannet fra Seminariet for Håndværk & Design. Hun har undervist unge mennesker i næsten 30 år og dyrket keramikken ved siden af. Nu er det keramik fuld-time, de sidste 4 år som underviser i Fokus. Derudover er Gitte medejer af galleriet ”Kunst uden Rammer” i Nibe.

"Det er vigtigt for mig som underviser, at kursisterne har mulighed for udvikling. Derfor er jeg opsøgende, medtænkende og problemløsende i forhold til kursistens projekt. Jeg er selv bidt af at dreje og formidler meget gerne min erfaring videre.
Jeg sætter pris på en let stemning på holdet og understøtter dette på bedste vis – man kommer langt med humor"


Kursusnummer
55025-W

Første mødegang
Lør 22.10.2022 10:00-15:00

Sidste mødegang
Søn 13.11.2022 10:00-14:00

Underviser
Gitte Haggren Jensen

Undervisningssted
KERAMIKKEN
Strandvejen 17 B
9000 Aalborg

Lokale
Keramikværkstedet

Pris

1225,- Almen

Del på Facebook

FOKUS Folkeoplysning
Strandvejen 19, 1. sal
9000 Aalborg
Telefon: 99 30 10 00
Mail: info@fokus-folkeoplysning.dk
Facebook Instagram LinkedIn YouTube