Flow og tekst
Når du skriver, foregår der hele tiden en meta-diskussion i dit hoved, indre
stemmer der dikterer eller modsiger det dy lige har skrevet eller er ved at
skrive. Mange forfattere beskriver hvordan de skriver allerbedst, når de kan
slukke for denne overdommer og hvordan de skriver med størst lykke når de er i
flow uden hele tiden at skulle tage sig af deres indre vagthund. Det er også
her teksten bliver mest fri og dermed bedst. Gennem en række suggestive
skriveøvelser og efterfølgende samtaler vil du i modul 2 blive trænet i at
opsøge stilheden og dermed skriveflowet.
Al skrivning handler om at kunne observere og sanse, både i indre og ydre
miljøer. Derfor går vi på dette modul ind i hvad det vil sige at sanse og
observere gennem skriften, hvordan man indoptager verden, mens man skriver ude i
naturen – og du kommer med garanti til at skrive steder du aldrig har skrevet
før, eller troede du nogensinde ville komme til at skrive; med andre ord så skal
vi lege og have det sjovt, for gennem legen kommer skriften.
Hvis du vil skrive på en bærbar computer, skal du selv medbringe
den.
Underviser: Jørgen Nørgaard – Forfatter og Leder af Ordkraft
Forfatterskole i Aalborg
Prisen er inkl. Kaffe og te undervejs, og suppe med
brød til frokost
NATURSKRIVESKOLEN I HALKÆR
Kunne du tænke dig at skrive i naturen og med
garanti blive en bedre forfatter? Så er Naturskriveskolens nye modulopbyggede
kursusforløb lige noget for dig! Med udgangspunkt i den inspiration og frihed
naturen giver til din kreative proces, vil du gennem sanse- og skriveøvelser få
en mere direkte adgang til den kreativitet dine tekster løber igennem. Din
skrift bliver helt konkret bedre af at omgås naturen; du vil lære at samle din
tekst roligt op i stedet for forkrampet at jage den.
Naturskriveskolens
kursusforløb er på 6 undervisningsdage (moduler) fordelt på 1½ år. Hvert modul
er en selvstændig workshop så du kan frit vælge den rækkefølge der passer dig
bedst. Du kan også fint nøjes med nogle af modulerne, selvom du selvfølgelig får
mest ud af det ved at deltage i alle 6. Hvert modul udbydes 2 gange om året –
én gang om foråret og én gang om efteråret. På den måde kan du helt selv
bestemme hvordan du vil sammensætte dit kursusforløb. Hvert modul bliver en
vekselvirkning mellem skriveture ud i naturen og øvelser og skrivning inde på
Halkær Kro.
Baggrunden for at lave en naturskriveskole er at natur og
litteratur i virkeligheden er ret ens. Nede og inde i os selv finder vi både
skriften og naturen, og derinde smelter de sammen i vores higen efter
sammenhæng, fællesskab og mening med det hele. Derfor kan naturen hjælpe dig med
at finde en indre ro der vil få din kreative åre til at sprøjte som en gejser.
Vi skal ud og finde ud af hvilke historier naturen allerede gerne vil fortælle
os, og vi skal ud og skrive direkte på naturens forskellige materialer. At
skrive i naturen er at gøre sig selv vild igen, at frigøre sig fra snærende
vaner og konventioner.
Fælles for de 6 moduler er at deltagernes
prioriteringer og forestillinger om egen tekstproduktion vil, på den gode måde,
blive udfordret gennem en buket af overraskende og udviklende øvelser og
workshops – det bliver aldrig det samme igen …
INFO
Grundlægger af Forlaget ”ikke-jæger” (www.ikkejaeger.com) og leder af
Ordkraft Forfatterskole, Jørgen Nørgaard, vil med seriøs og fri hånd dirigere
dig gennem hver dags undervisning, øvelser og skrivning – og hvert modul vil med
sikkerhed bringe dig steder hen du ikke har været før.
Alle moduler er på 5
timer inkl. frokost på Halkær Kro. Hvis du vil skrive på en bærbar computer,
skal du selv medbringe den. I tilfælde af dårligt vejr henlægges den udendørs
del af undervisningen til et område med shelters, så skrivemaskinerne og
deltagerne ikke bliver våde.
Prisen er 300 kr. pr. modul.
Kursusnummer
53503
Dato og tid
Søn 19.09.2021 10:00-14:30
Underviser
Jørgen Dissing Nørgaard
Undervisningssted
Halkær Kro
Halkærvej 59
9240 Nibe
Lokale
Kroen
Pris
300,- | Almen |