Særlige hensyn

Tilbud til personer der har brug for særlige hensyn i undervisningen.

fx som følge af gigt, osteoporose, KOL eller fibromyalgi. Se en samlet oversigt over specialholdene her.

Holdene er specielt tilrettelagt til dem, som af en lægelig dokumenteret årsag ikke kan deltage på et almindeligt hold. Gældende for alle hold er, at der optages max. 7 deltagere per hold. Det giver både ro og plads til at tilgodese særlige behov. Vær opmærksom på, at deltagelse på specialhold forudsætter, at man kan underskrive en tro og love erklæring vedrørende handicap/sygdom (i henhold til Aalborg Kommunes tilskudsregler).
Du kan kontakte kontoret for  yderligere information på telefon Tlf. 99 30 10 00 eller på mail: info@fokus-folkeoplysning.dk
 
Specialhold
FOKUS Folkeoplysning er en aftenskole med bevægelsesaktiviteter for alle mennesker.
Vi lægger vægt på at der er plads til alle. Uanset alder, køn og evt. funktionsnedsættelser. På vores kurser får man en tilpasset træning, men man får også viden om, hvordan træningen virker på kroppen.

FOKUS Folkeoplysning har gennem de senere år opbygget en lang række tilbud til patientgrupper. Fx aktiviteter for osteporoseramte, gigtramte og tilbud til personer der har gennemgået hofte eller knæoperationer. Vi tilbyder træning og bevægelse tilpasset de enkelte målgrupper samt socialt samvær – cafémøde kalder vi det.

Vores undervisning tager udgangspunkt i begrebet Tilpasset Bevægelse (TIB) som en fællesbetegnelse for idræts- og bevægelsesaktiviteter, der er tilrettelagt for mennesker med nedsat funktionsevne som led i rehabilitering og sundhedsfremme, forebyggelse og behandling. Det vigtige er, at den enkelte deltager får lyst til, og mulighed for, at skabe en aktiv tilværelse og derigennem opnå en øget sundhedstilstand.

Vores motto er at ”Træningen skal være sjov og lærerig.” 

 

Kompetente undervisere.
Tilbud til personer der har brug for særlige hensyn i undervisningen kræver meget kompetente undervisere. Så der kan skabes tryghed for deltagerne i forhold til deres evt. funktionsnedsættelser. Vores undervisere er uddannede fysioterapeuter, afspændingspædagoger m.m. og de fleste med flere års erfaring inden for området. Undervisernes CV kan ses ved de enkelte hold.

 

Cafémøder giver sammenhold
Flere af holdene afsluttes med cafémøde. Formålet med cafémøderne er, at etablere et socialt fællesskab på holdene. Det er vores erfaring, at det styrker motivationen til at deltage, og det giver livskvalitet for de mennesker der er med.

På Thistedvej 58 og Dannebrogsgade har vi velegnede cafémiljøer. I Nordkraft kan man benytte træningslokalet som ramme for cafémødet. Det er også muligt at benytte DGI’s café som serverer kaffe, kage m.v. til meget rimelige priser.

På det første cafémøde, vil instruktøren fra FOKUS lægge op til, at en eller flere frivillige fra holdet vil være behjælpelig med det praktiske omkring cafémødet.

 

 

Vores aktiviteter foregår 5 forskellige steder i byen

Dannebrogsgade 43 ◦ 9000 Aalborg 
FOKUS Folkeoplysning i Aalborg Vestby er på 1500 kvm. Og indeholder 10 undervisningslokaler til bl.a. bevægelse og IT, kreative kurser og syning. Administration holder også til her. Du kan parkere gratis i gården (hvis er der plads)

Thistedvej 58 ◦ 9400 Nørresundby 
FOKUS afdelingen i Nørresundby har eget Fitness center. Her er en afslappet stemning og masser af motionstilbud, - også på faste aftenskolehold. Huset er på 1200 kvm. Du kan parkere gratis i gården eller på vejen langs med bygningen.

Nordkraft ◦ 9000 Aalborg 
I Nordkraft i midtbyen har vi to veludstyrede bevægelseslokaler. De ligger på niveau 5. Nordkraft summer af liv og mange af vore kulturarrangementer foregår også her.

Fyrkildevej 1-7 ◦ 9220 Aalborg Øst 
FOKUS i Sundhedshuset Aalborg Ø er på 1000 kvm.  Her har vi Fitness center og faste bevægelseshold. Du kan også gå til IT og sprogundervisning. Fitness centeret er handicapvenligt – også for kørestolsbrugere. I Sundhedshuset finder du også en afdeling af Kaffé Fair. Du kan parkere gratis lige ved døren.

Hadsundvej 180 ◦ 9000 Aalborg 
Den 10/8 åbner vores nye afdeling i Vejgaard. Her er Fitness center, 2 bevægelsessale og et 60 kvm. stort varmtvandsbassin. Det er her du kan gå til babysvømning, aquazumba og almindelig bassintræning. FOKUS råder over 1000 kvm. Du kan parkere gratis lige ved døren.