Kunstskolen VEST

FOKUS Kunstskolen VEST

Kunstskolen VEST tilbyder et alternativt uddannelsesforløb som springbræt til uddannelse, forberedelse til optagelsesprøver på uddannelsessteder, samt et liv som kunstner.

Vi har FOKUS på KVALITET, ny og eksperimenterende samtidskunst, i et råt og industrielt værksted, hvor der er tilknyttet professionelle kunstnere, både autodidakte og akademiuddannede.

Kunstskolen VEST henvender sig til kreative mennesker, som tør tænke ud-af-boksen, vil udfordre sig selv, udfordre kunsten og det konventionelle, og som har lyst til at skabe både alene og i fællesskab med andre. Som elev bliver du en del af et inspirerende kunstmiljø med professionelle udøvende kunstnere og spirende talenter på Kunstskolen VEST.

På Kunstskolen VEST tilbyder vi:

  • Din egen værkstedsplads, med ubegrænset adgang.
  • Kunstnerisk sparring, der vil højne kvaliteten af din kunst.
  • Et godt læringsmiljø og fællesskab med andre unge, der interesserer sig for kunst.
  • Mulighed for at deltage i fælles udstillinger med egne værker eller selv at organisere udstillinger. 
  • Mulighed for at strukturere konkrete arbejdsforløb i forbindelse med ansøgning til uddannelse eller optagelse på censurerede udstillinger.
  • Mulighed for at afprøve din kunst, udforske nye ideer og udvikle din kreativitet.


På Kunstskolen VEST foregår undervisningen i to spor:
Egen Praksis, hvor du arbejder med din egen kunst, egne ideer og engagement og bliver inspireret og guidet af en professionel kunstner, som vil hjælpe dig til at gå nye veje og skabe kunst med endnu højere kvalitet.
Projekter, hvor du som assisterende kunstner indgår i professionelle kunstneres projekter. Det kan være kunstprojekter i det offentlige rum med fokus på publikumsdeltagelse, installationskunst, street-art, land-art, aktions- og interventionskunst samt andre udvidede kunstformer. Der kan også være projekter indenfor mere konventionelle kunstformer såsom skulpturer eller malerier i store formater.

 

Se også Kunstskolens facebook side!

 

 
 

 

 

Artikler: