Job i FOKUS

KaffeFair søger afdelingsdeler til vores nye afdeling på Strandvejen Aalborg 
Du får ansvaret for at lede og sikre den daglige drift af køkken, restaurant, shop in shop, eventområde, og mødeforplejning. Du skal kunne håndtere bookingsystem, kassesystem og kundekontakt, dette skal ske i tæt samarbejde med afdelingens andre medarbejde og unge som er i oplæring. Det bliver dit ansvar at afdeling-
en lever op til aftalte budgetter, diverse driftsmæssige lovkrav samt det aftalegrundlag der er indgået med husets kunder. Du skal kunne jonglere med en restaurant til 80 seatings, et eventområde til 300 pers. og en shop in shop som forventes at betjene 100 kunder dagligt.

Vi ønsker os en leder som udviser fleksibilitet, god service og som forstår at inddrage og motivere medarbejderne i det daglige arbejde. Du skal være handlingsorienteret uden at blive stresset over, at en enkelt medarbejder skal oplæres, og ikke altid har forudsætningerne for at levere 100%. det er vigtigt at du kan bevare overblikket, og også under pres bevarer det gode humør. Godt arbejdsklima og respekt for hinanden er væsentligt, i den måde vi ønsker afdelingen drevet på. Samtidig har vi fokus på at levere mad der smager godt, god kvalitet med gode råvarer.

Vi forestiller os at du har en køkkenfaglig baggrund, indgående ledererfaring, er vant til at køre en drift der sikre, at budgetterne overholdes. Vi vil gerne at dette dokumenteres i din ansøgning.

Hvis du er vores nye afdelingsleder, får du mulighed for at blive en del af en unik virksomhed, der arbejder for at hjælpe mennesker videre i livet. KaffeFair er en socialøkonomisk virksomhed som ejes af Daghøjskolen FOKUS. Vi samarbejder med Kommunerne om at sikre, at flere gennemfører en uddannelse og bliver selvforsørgende.

KaffeFair er en professionel virksomhed. Vi leverer høj kvalitet og service og inddrager alle vores medarbejdere, så de får erfaring fra en rigtig arbejdsplads og oplever ægte anerkendelse. Du bliver en del af FOKUS Folkeoplysning, der har mere end 180 medarbejdere i Aalborg. Løn efter kvalifikationer. Stillingen forventes besat 1/11 - 2017.

Send din ansøgning vedlagt CV til afdelingsdirektør Charlotte Kragh
charlotte@kaffefair.dk, ved eventuelle spørgsmål ring på 50 48 92 46.
www.kaffefair.dk

Ansøgningsfrist 13/8 - 2017
Samtaler 29/8 - 2017
____________

FOKUS Folkeoplysning søger praktikant
Få kommunikation og kultur på CV’et

Er du jobsøgende eller studerende, og mangler du erhvervserfaring men har masser af arbejdsiver og interesse for kultur og kommunikation? Så er du måske den praktikant, vi søger.
FOKUS Folkeoplysning er en innovativ non-profit virksomhed i rivende udvikling. Til efteråret 2017 overtager vi en stor ejendom på Strandvejen 19 i Aalborg Vestby. Det medfører en lang række nye spændende tiltag og opgaver inden for PR og kommunikation samt afvikling af kulturevents. Du bliver en del af et kommunikationsteam og skal varetage arbejdsopgaver inden for to områder.

Kommunikation og afvikling af en ny madfestival
- Medudvikling af en kommunikationsplan. Herunder skal du skrive pressemeddelelser, nyhedsbreve og præsentationer af de medvirkende samt udforme digitale konkurrencer, opdatere sociale medier, hjemmeside og en YouTube-kanal.
- Du skal assistere med administration af kontrakter, praktisk idégenerering og varetage forefaldende tovholderopgaver begge festivaldage d. 13. og 14. oktober 2017 og bidrage skriftligt til en afrapportering og dokumentation af forløbet.

Generel virksomhedskommunikation
- Du skal assistere med hverdagens øvrige kommunikationsopgaver såsom at skrive nyhedsbreve om de forskellige afdelinger i FOKUS, skrive pressemeddelelser om kommende arrangementer og idéoplæg til nye annonce-artikler til magasiner som APPETIZE med flere.

Din profil…
- Du er en teamplayer, men er også dygtig til at arbejde selvstændigt og trives i en hverdag, hvor mange opgaver skal gribes og afsluttes med sans for både kvalitet og effektivitet.
- Du er en kreativ ildsjæl og skriver skarpt, fængende og varieret. Vi ser gerne, at du naturligt tænker i at skabe og pleje netværk til presse og øvrige samarbejdspartnere.
- Du har en god jordforbindelse og har overblik i pressede situationer kombineret med en praktisk sans i forbindelse med afvikling af kulturaktiviteter.
- Du er kandidatstuderende eller har afsluttet en uddannelse inden for kommunikation, serviceøkonomi eller en anden relevant kulturfaglig eller kommunikationsfaglig uddannelse.

Opstart pr. 1. september og tidspunkt for afslutning kan aftales nærmere med den enkelte kandidat. Det er vigtigt for os, at du står til rådighed min. 20 timer ugentligt og er indstillet på perioder med mere arbejde. Stillingen kan besættes af en virksomhedspraktikant eller en studerende, der lever op til de ovenstående krav. Der er ikke mulighed for fast ansættelse, men evt. for oprettelse af job i løntilskud.

Send din ansøgning til kommunikationsmedarbejder Julie Keldorff inden d. 12. juni kl. 12.00. Samtaler afholdes i uge 25 og 26. E-mail: julie@fokus-folkeoplysning.dk

____________________________________________________
Har du noget at byde på? 
 
FOKUS Folkeoplysning i Aalborg søger undervisere  til alle fagområder.
 
Den bedste underviser i FOKUS Folkeoplysning, er typen der brænder igennem, med sit engagement og sin lyst til, at indvie andre voksne, i det faglige univers, man er optaget af.
Det faglige er driftkraften og det lærende fællesskab, giver næring til videreudvikling. Næsten alle undervisere i FOKUS Folkeoplysning siger, at de selv får udbytte, når de giver deres kundskaber videre til andre. Hvad enten det er indenfor yoga, keramik, engelsk eller tekstbehandling. Undervisningen kan foregå på alle tidspunkter af dagen og på alle ugens dage. Du har selv indflydelse på, hvilke tidspunkter det passer dig at undervise og hvor mange timer du vil udfordre dig selv med.
 
Vi søger undervisere indenfor alle fagområder.
  • Bevægelsesfag
  • Kreative fag
  • Sprogfag
  • IT og foto
  • Madlavning
Vores kursister er voksne der ønsker at være aktive i deres fritid. Deres mål kan være meget forskellige. Det kan være et behov for at holde sig i form og få en bedre sundhedstilstand. Det kan også være lysten til at udfolde kreative evner og blive inspireret. Men fælles for de fleste, er ønsket om af deltage i et fællesskab med plads til mange forskellige mennesketyper.
Som underviser skal du være engageret og kunne formidle det faglige med anerkendelse af den enkeltes forudsætninger. Vi stiller ikke formelle krav til dine kompetencer, men vurderer individuelt, i forhold til det emne der skal undervises i. Vi vejleder dig gerne i tilrettelæggelsen af et undervisningsforløb og tilbyder løbende voksenpædagagogiske uddannelsesforløb.
Yderligere oplysninger kan indhentes hos programansvarlig Hanne Tambo eller skoleleder Bjørn Salling på tlf.: 99 30 10 00.
 
Skriftlig ansøgning samt CV sendes til:
 
Du skal være opmærksom på, at vores kursussæsoner påbegyndes i august/september og januar/februar. Hvis du vil etablere hold hos FOKUS Folkeoplysning, kan de altså først gå i igang efter sommerferien. Men kontakt os nu, for vi planlægger i god tid.
 
FOKUS Folkeoplysning's aftenskole har 12.000 kursister årligt. Ud over klasissk aftenskolevirksomhed, driver vi en række aktiveringsprojekter i samarbejde med Aalborg Kommune.
FOKUS udbyder FVU og ordblindeundervisning i henhold til gældende lovgivning. Primært i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Vi beskæftiger 82 medarbejdere.
Som aftenskolelærer aflønnes man i henhold til Finansministeriets Løncirkulære. Man er timelønnet og satsen er pt. 265,42 + 32,90 (FP tillæg) pr. lektion (en lektion varer 45 minutter)