Du kan søge bl.a efter kursusemne, holdnavn eller -nr, dag, tidspunkt, underviser, postnr. og stednavn.

Historien om et hus

- lokalhistorien fortalt ud fra et hus og de mennesker, der har boet i det

Ved journalist Lene Høg og bibliotekar Ditte Trudslev

Du flytter ind i et hus og finder en bunke efterladte ting i kælderen – glemt porcelæn, gamle gardiner eller en bunke med fotos. Du skal tapetsere og kommer til at ridse i væggen; flere lag af tidens tapeter dukker frem: orange storblomster, noble striber med mere. Har du nogensinde tænkt over, hvem der har boet i dit hus før dig? Hvilke liv er her blevet levet? Hvilke fester, fødsler, skilsmisser har væggene lagt øre til?

Lene Høg har kortlagt historien om sit eget hus i Vejgaard og udgiver i foråret 2020 en bog om det. Ud fra interviews med mennesker, der har boet i huset gennem de sidste 60 år, lokalhistorisk litteratur og andre kilder tegner hun et billede sammen af husets liv, lokalområdet og Aalborg.

Lene fortæller om sit arbejde med hushistorien og giver idéer til, hvordan du kan arbejde med din egen hushistorie. Bibliotekar Ditte Trudslev fra HistorieAalborg giver dig gode tips til, hvordan du kan bruge kilderne hos HistorieAalborg (Aalborg Bibliotekernes lokalsamling samt Aalborg Stadsarkiv) til at få viden om beboerne af dit hus og udviklingen i lokalområdet. Workshoppen giver dig redskaber til at gå i gang med afdækningen af din hushistorie med det samme.

Foredraget foregår hos HistorieAalborg, Arkivstræde 1 i Aalborg.

I prisen er inkluderet en sandwich og kaffe/te.

Holdnr.
50503
Dato
05.05.2020
Ugedag
tirsdag
Tidspunkt
Kl. 16:00 - 19:00
Underviser
Lene Høg
Adresse
Aalborg Stadsarkiv, Arkivstræde 1, 9000
Lokale
Lokalhistorisk arkiv
Holdtimer
1,00
Mødegange
1
Pris (DKK)
225
Almen

Ændringer af mødegange kan forekomme undervejs i forløbet.

  • MødegangDatoTidSted
  • 105.05.202016:00 - 19:00Aalborg Stadsarkiv