Du kan søge bl.a efter kursusemne, holdnavn eller -nr, dag, tidspunkt, underviser, postnr. og stednavn.

Mød Lærke Bagger

- en af Danmarks dygtigste strikdesignere

Aalborg gemmer på en af Danmarks dygtigste strikdesignere – Lærke Bagger. Lærke har på rekordtid formået at placere sig selv som strikdesigner med opgaver i både ind- og udland. Lærke har en nyskabende tilgang til strik. Hun er uddannet ved Designskolen i København og arbejder i dag både freelance og som kreativ chefdesigner ved garnfirmaet Hjertegarn. Lærke er bosiddende i København, men kommer til august ”hjem” og fortæller om, hvordan hun tænker strik og materialer, samt hvordan hun arbejder. Lærke ønsker at inspirere deltagerne til at udfordre sig selv og egen æstetik, bryde regler og vise, at du ikke behøver at mestre håndværket 100 % for at lave noget, der er spændende. Lærke medbringer selvfølgelig en masse strik, skitser og prøver, og vil have fokus på den designmæssige tilgang til håndværket og gennemgå forskellige metodiske greb. Sidst i foredraget kommer alle til at prøve kræfter med en af Lærkes teknikker.

Vi serverer et glas vin og sncks. 

Medbring: Hvid strikkeprøve i glatstrikning eller ret strikket på pind nr. 5 (min). Prøven skal være min. 10 x 10 cm, aflukket og hæftet. Tag også en hæklenål med i samme størrelse som de pinde, der brugt til strikkeprøven.

 

Foredragsholder: Lærke Bagger, www.laerkebagger.com @laerkebagger

Holdnr.
47905
Dato
17.08.2018
Ugedag
fredag
Tidspunkt
Kl. 17:00 - 19:00
Underviser
Ikke oplyst
Adresse
FOKUS, Strandvejen 19, 9000
Lokale
003 Event
Holdtimer
1,00
Mødegange
1
Pris (DKK)
275
Almen

Ændringer af mødegange kan forekomme undervejs i forløbet.

  • MødegangDatoTidSted
  • 117.08.201817:00 - 19:00FOKUS, Strandvejen 19