Du kan søge bl.a efter kursusemne, holdnavn eller -nr, dag, tidspunkt, underviser, postnr. og stednavn.

SLYNGEMESSEN 2019

Til foråret byder FOKUS, i samarbejde med Slyngefolket Nordjylland, velkommen indenfor, til en dag i bæringens tegn.

Hvorfor bære, spørger du måske? - der kan være mange grunde til at vælge bærelivet, sammen med sine børn. Hvadenten det er den lette transport, uden alt for mange hjul. Frie hænder til større søskende. En svær fødsel, der kræver ekstra nærhed. En lang eftermiddagskrammer, med vuggestuebarnet, imens aftensmaden forberedes. Eller helt simpelt: Blot glæden ved at have sit barn helt Tæt På Hjertet.

Slyngemessen TætPåHjertet er et nyopstartet arrangement, med fokus på dét at bære sine børn. Den er opstået på baggrund af et ønske om, at udbrede kendskabet til dét at bære tæt på hjertet og alt det dét indebærer. Derfor vil dagens indhold også rumme noget for lige præcis Dig, uanset om du blot er nysgerrig, helt ny indenfor bæreverdenen eller er en garvet “slyngel”.

Selve messeområdet vil have gratis entré og bestå af 22 forskellige salgs, aktivitets -og informationsstande, med alt indenfor bæreredskaber og tilbehør, kunsthåndværk der relaterer til bærelivet og mulighed for at få 1:1 vejledning og hjælp til valg af bæreredskaber, bindinger og positioner.

Derudover vil dagen byde på diverse foredrag og workshops. Her vil der både være mulighed for at dykke ned i fysiologisk viden om både dén der bærer og barnets krop, hands on demonstrationer af bæreredskaber og de forskellige måder hvorpå man kan bærer sit barn, spændende foredrag om tilknytningens betydning for barnets udvikling og meget mere.

 

Følg Slyngemessen TætPåHjertet, både på Facebook og Instagram (@slyngemessenDK), for mere information om de forskellige stande og workshops.

Der er GRATIS entré til messe området - og ingen tilmelding - men nedenstående workshops og foredrag kræver tilmelding og betaling.

PROGRAM FØLGER....

Holdnr.
48913
Dato
12.05.2019
Ugedag
søndag
Tidspunkt
Kl. 10:00 - 16:00
Underviser
Ikke oplyst
Adresse
FOKUS, Strandvejen 19, 9000
Lokale
003 Event
Holdtimer
1,00
Mødegange
1
Pris (DKK)
Gratis
Almen

Ændringer af mødegange kan forekomme undervejs i forløbet.

  • MødegangDatoTidSted
  • 112.05.201910:00 - 16:00FOKUS, Strandvejen 19