Du kan søge bl.a efter kursusemne, holdnavn eller -nr, dag, tidspunkt, underviser, postnr. og stednavn.

Aalborg i litteratur og billeder

Pastor Jens Brun har sammen med forfatter Arne Lybeck sammensat en fortælling om Aalborg og byens placering i litteraturen.
Foredraget fortæller i ord og billeder Aalborgs historie fra industrialismens begyndelse i 1870'erne frem til i dag. De litterære eksempler begynder med Jakob Paludans beskrivelse af industribyen Aalborg i romanen ”Jørgen Stein”, og fortsætter med Hans Lyngby Jepsens humoristiske og realistiske Aalborgfortællinger i ”En sten i strømmen” og ”Da kærligheden kom til byen”. Der inddrages også fortællinger om kendte steder i Aalborg, som f.eks. Inge Eriksens beskrivelse af Konditori Kristine i ”En kvinde med hat”. Eksemplerne føres frem til nutiden med Jakob Ejersbos Aalborgscenerier i ”Nordkraft”.
Tekst og billeder supplerer hinanden, så der for tilhørerens ydre og indre blik fremstår et billede af industribyen med værft og C.W. Obels fabrikker, som blev til den moderne universitets- og caféby – uden at miste sit nordjyske særpræg. Et særpræg som det er foredragets mål at komme tættere ind på livet af.

Holdnr.
46935
Dato
18.04.2018
Ugedag
onsdag
Tidspunkt
Kl. 19:00 - 21:00
Underviser
Ikke oplyst
Adresse
Gug Kirke, Nøhr Sørensenvej 7, 9210
Lokale
Gug Kirke
Holdtimer
1,00
Mødegange
1
Pris (DKK)
100
Almen
 
50
Medlemspris - KULTURKLUB FOKUS

Ændringer af mødegange kan forekomme undervejs i forløbet.

  • MødegangDatoTidSted
  • 118.04.201819:00 - 21:00Gug Kirke