Du kan søge bl.a efter kursusemne, holdnavn eller -nr, dag, tidspunkt, underviser, postnr. og stednavn.

Bæredygtighed

Signe Wenneberg, Jens Østergaard, Kjeld Hansen

Bæredygtighed

Er du medlem af KulturKlub FOKUS er dette arrangement gratis for dig og du behøver ikke at tilmelde dig.

Bæredygtighedsfestival

 

Daniel Nyboe Andersen byder velkommen og leder os gennem dagens program. Daniel har tidligere været aktiv i Bæredygtighedsarbejdet i Aalborg, og er nu medlem af Aalborg Byråd på 12. år. Han har i den seneste valgperiode været kommunens 1. viceborgmester. Daniel er desuden formand for bestyrelsen i FOKUS Folkeoplysning.

Dagen er arrangeret i samarbejde med  Danmarks Naturfredningsforening

 

 

DAGENS PROGRAM:

Kl. 13.00 -15.00: Historien om Rav Aage fortalt af Jens Østergård

Jens Østergaard er tidligere skolelærer ved Nibe Skole og oprindelig fisker fra Skive kanten. Jens er aktiv i mange sammenhænge. Han er f.eks. formand for Nibe Kaaglaug og forfatter til en række bøger om livet ved Limfjorden. Han har for nylig udgivet en flot skildring af Rav Aages kamp mod Cheminovas forurening ved Thyborøn. I 30 år talte Rav Aage fiskenes sag for de har som bekendt ingen stemme oven over vandet. Få et kig ind i miljødebatten i 60´erne og et kig ind i Rav Aages  personlige og miljøpolitiske liv.

 

Kl. 16.00 -18.00: Signe Wenneberg for viderekomne

Signe Wenneberg er uddanet jounalist med lokalt og globalt miljø på dagsordenen fra morgen til sent. Hun er en eventyrlig formidler af, hvad hun læser, hører og oplever. Vi har for nylig haft besøg af Signe Wenneberg, men fik det gjort alt for kort. Derfor er hun tilbage i Aalborg med en ny fortælling, som vi har kaldt: Signe Wenneberg for viderekomne.

 

Kl. 19.00 -21.00: Det tabte land - en fortælling om det danske landskab ved Kjeld Hansen

Kjeld Hansen har sin egen verden på www.gylle.dk, hvor han hudfletter landbruget, når de manipulerer og kører om hjørner med EU-kronerne og alle vi andre. Han er derudover en flittig naturven med skarpe øjne for forandringer. Han har på det seneste skrevet historien om ”Det tabte land” - om al den natur, som måtte afskrives fordi Hedeselskabet skulle dræne og rette åløb ud for at skaffe mere landbrugsjord. Landbrugsjord som i dag ofte ikke dyrkes, og som gror i krat og ny skov  eller som genskabes til ny natur, som vi kender det fra naturgenopretninger i Halkær, Vildsted m.v.

 

SpisningDagen på Skråen indledes fra kl. 12.00 – 13.00 med en let fiske-spisning fra Røgeriet i Nibe. Det koster 100 kr. , og der hører en lille fadøl med i serveringen.

Tilmelding nødvendig på hold 45999

 

Holdnr.
45925
Dato
11.09.2017
Ugedag
mandag
Tidspunkt
Kl. 13:00 - 21:00
Underviser
Ikke oplyst
Adresse
Nordkraft,
Lokale
Skråen
Holdtimer
9,00
Mødegange
1
Pris (DKK)
100
Almen
 
Gratis
Medlemspris - KULTURKLUB FOKUS

Ændringer af mødegange kan forekomme undervejs i forløbet.

  • MødegangDatoTidSted
  • 111.09.201713:00 - 21:00Nordkraft