Du kan søge bl.a efter kursusemne, holdnavn eller -nr, dag, tidspunkt, underviser, postnr. og stednavn.

Vinterhaven

Hvad sker der i haven fra november til marts?

Vinterhaven

Kom på besøg i Birgittes Orangeri og få masser af gode tips og ideer! Der er kaffe på kanden, og efter foredraget får du en lille gave med hjem. Velkommen til en hyggelig og lærerig aften i smukke og velduftende omgivelser.

Hvad sker der i haven fra november til marts? Hvad vil "Armchairgardening" egentlig sige og hvordan kan man bruge vinteren til at planlægge næste års havesæson? Hvordan sikrer man, at dyrelivet får gode vilkår i vintertiden? Alt dette og meget mere får du svar på, når Birgitte byder velkommen i orangeriet. Selvom det er vinter, er der stadig gøremål i haven og også indendørs forberedelser til næste sæson. Vi skal bl.a. snakke om vinteropbevaring og pasning af frostfølsomme planter samt om stedsegrønne planter og deres betydning for vinterhaven. Vinteren er også tiden, hvor man sår stauder ude og i uopvarmet drivhus, og vi gennemgår såningsmetoder, og kommer også ind på det at være selvforsynende med planter, herunder blandt andet fordele ved et frostfrit rum. Birgitte viser billeder af julehaven og kommer med idéer til oppyntning med blandt andet naturmaterialer, levende lys og lystræer. 

 

Foredraget foregår i Birgittes Orangei, hvor der er tændt op i brændeovenen og serveres kaffe og te. 
Holdnr.
45910
Dato
09.11.2017
Ugedag
torsdag
Tidspunkt
Kl. 19:00 - 21:00
Underviser
Birgitte Wested
Adresse
Hos Birgitte Wested, Venøvej 10, 9400
Lokale
Orangeri
Holdtimer
1,00
Mødegange
1
Pris (DKK)
125
Almen

Ændringer af mødegange kan forekomme undervejs i forløbet.

  • MødegangDatoTidSted
  • 109.11.201719:00 - 21:00Hos Birgitte Wested

 

Blomster og planter har været min store interesse siden barndommen. Det er spændende at opformere planter og se udviklingen fra et lille frø er sået til det bliver en plante i blomst. Glæden er stor, når det lykkes at få planterne til at trives i haven. Igennem årene har jeg opnået en del erfaring og viden, som jeg gerne vil dele ud af i håb om, at andre bliver inspireret og finder glæden ved havelivet.

Det er spændende at arbejde med farver og former i forskellige sammensætninger. Derved bliver ens kreative evner udfordret på en god måde, som er sundt for både krop og sjæl.