Du kan søge bl.a efter kursusemne, holdnavn eller -nr, dag, tidspunkt, underviser, postnr. og stednavn.

Filmklub FOKUS i Biffen

I denne sæson skal vi se film skabt af nogle af verdens store filminstruktører:

Tyske Maria Schrader, russiske Aleksej Tarkovskij, polske Krzysztof Kieslowski og engelsk/amerikanske Charles Chaplin.

Disse filminstruktører har gennem deres mange film åbnet vore øjne og sanser for de oplevelser gode film kan give os som tilskuere.

Vores filmklub er som altid om torsdagen kl. 13.30 i BIFFEN, og med efterfølgende kaffe og kage og den gode snak ved bordene.

45951                   Kr. 390/330*

 

07.09

Farvel til Europa

Filmen  handler om den østrigske forfatter Stefan Zweig´s sidste leveår i eksil i Buenos Aires, New York og Brasilien, hvor han prøver at finde et moralsk ståsted i forhold til det politiske ragnarok han har lagt bag sig i 1930érnes Tyskland. Stefan Zweig tog sit eget liv i 1942.

Den prisvindende instruktør Marie Schrader´s film er en sindstilstand spundet ud over en politisk virkelighed, som trækker skræmmende mange tråde frem til vor tid.

 

12.10

Offeret

Denne film er den russiske instruktør Andrej Tarkovskij´s sidste film, som han filmede i eksil i Sverige i 1986 med den svenske skuespiller Erland Josephson i hovedrollen.

Filmen handler om journalisten Alexander, der fortæller sin søn, hvor urolig han er over den stigende mangel på sammenhold i det moderne samfund.

Også dette emne vinder genklang i den moderne verden anno 2017.

Andrej Tarkovskij har skabt mesterværker som blandt andre ”Solaris” og ”Den yderste dom”.

 

09.11

Veronikas to liv

Denne film fra 1993 er den polske instruktør Krzysztof Kieslowski´s gennembrudsfilm, og både instruktøren og hovedrolleindehaveren Irène Jacob modtog flere internationale priser.

Filmen handler om to kvinder der bor i henholdsvis Paris og Polen, de kender ikke hinanden, men er tilsyneladende helt identiske, ikke bare i det ydre, men deres liv synes at være mærkeligt sammenflettet.og binder dem sammen på tværs af sproglige og geografiske barrierer. Da den ene dør, begynder et helt nyt liv for den anden.

 

14.12

Diktatoren

Charles Chaplin instruerede og spillede hovedrollen i denne film fra 1940.

Filmen har i 2015 – 75 år efter dens premiere - fået repremiere i en ny-restaureret digital kopi.

Filmen udspiller sig i det fiktive land ”Tomania”, hvor diktatoren Adenoid Hynkel har overtaget magten.

Han drømmer om et racerent, arisk land, hjulpet af ministrene Garbitsch og Herring.

En jødisk barber der blev såret under 1. verdenskrig og har tilbragt 20 år på hospitalet, ligner Hynkel på en prik, træder intetanende ind i historien. Og spillet kan begynde!

Chaplin spiller både Hynkel og barberen, med Paulette Godard i rollen som den smukke Hannah.

Som tilskuer må vi erkende at filmen er mindst lige så aktuel i dag, som da den kom frem i 1940.

 

 

Holdnr.
45951
Startdato
07.09.2017
Ugedag
torsdag
Tidspunkt
Kl. 13:30 - 15:30
Underviser
Ikke oplyst
Adresse
BIFFEN i Nordkraft, 9000
Lokale
Biografsalen
Holdtimer
4,00
Mødegange
4
Pris (DKK)
390
Almen
 
330
Sygedagpengemodtager
 
330
65+
 
330
Førtidspensionist

Ændringer af mødegange kan forekomme undervejs i forløbet.

  • MødegangDatoTidSted
  • 107.09.201713:30 - 15:30BIFFEN i Nordkraft
  • 212.10.201713:30 - 15:30BIFFEN i Nordkraft
  • 309.11.201713:30 - 15:30BIFFEN i Nordkraft
  • 414.12.201713:30 - 15:30BIFFEN i Nordkraft