Du kan søge bl.a efter kursusemne, holdnavn eller -nr, dag, tidspunkt, underviser, postnr. og stednavn.

Opbygning af forårshaven

Kom på besøg i Birgittes Orangeri og få masser af gode tips og ideer! Der er kaffe på kanden, og efter foredraget får du en lille gave med hjem. Velkommen til en hyggelig og lærerig aften i smukke og velduftende omgivelser.

Birgitte byder velkommen i orangeriet, hvor brændeovnen og varmepumpen er tændt. Her gennemgår hun med billeder de forskellige forårsvækster, der skal plantes i efteråret. Hun fortæller om jord, gødning og udplantning og hvilke fordele, der er ved at plante i efteråret. Efter gennemgangen af de mange forskellige planter, får du udleveret to bed tegninger med plantevalg, en tegning over et bed, der trives i skygge og et, hvor planterne trives i sol. Birgitte kommer også ind på hvilke forårsvækster, der er gode til at dække over forårsløgenes visne blade, og hun fortæller lidt om, hvordan andre planter, der blomstrer senere kan tage over i bedet.


 
Holdnr.
45913
Dato
28.09.2017
Ugedag
torsdag
Tidspunkt
Kl. 19:00 - 21:00
Underviser
Birgitte Wested
Adresse
Hos Birgitte Wested, Venøvej 10, 9400
Lokale
Orangeri
Holdtimer
1,00
Mødegange
1
Pris (DKK)
125
Almen

Ændringer af mødegange kan forekomme undervejs i forløbet.

  • MødegangDatoTidSted
  • 128.09.201719:00 - 21:00Hos Birgitte Wested

 

Blomster og planter har været min store interesse siden barndommen. Det er spændende at opformere planter og se udviklingen fra et lille frø er sået til det bliver en plante i blomst. Glæden er stor, når det lykkes at få planterne til at trives i haven. Igennem årene har jeg opnået en del erfaring og viden, som jeg gerne vil dele ud af i håb om, at andre bliver inspireret og finder glæden ved havelivet.

Det er spændende at arbejde med farver og former i forskellige sammensætninger. Derved bliver ens kreative evner udfordret på en god måde, som er sundt for både krop og sjæl.