Du kan søge bl.a efter kursusemne, holdnavn eller -nr, dag, tidspunkt, underviser, postnr. og stednavn.

Fiberfryd

Håndværk og design festival i Aalborg

TILMELDING:

Du er meget velkommen til at ringe til os på 99 30 10 00 for tilmelding!

Hvis du foretrækker at tilmelde dig online, skal du være opmærksom på, at du først tilmelder dig hold 45050 (lægger i kurv). Derefter finder du de to workshops du ønsker, og lægger dem i kurven, så skulle du gerne ende med tre tilmeldinger i kurven. Herefter vælger du ”bestil” og slutter med betaling.

Du kan se en beskrivelse af workshopsene herunder og du kan se en samlet oversigt over formiddagsholdene her og eftermiddagsholdene her.

 

Klik her for at åbne Fiberfryds program.

 

Velkommen til Fiberfryd

Frydefuld inspiration i workshops og talks om strik, hækling og broderi

 

Fiberfryd er navnet på Aalborgs nye håndværk-og designfestival.

Festivalen får premiere lørdag den 4. november 2017. Bag navnet gemmer sig ikke mindre end tre aktører: Garncafe Madsine, Tille's Værksted for håndarbejde og FOKUS Folkeoplysning.

Med Fiberfryd ønsker vi at skabe inspiration og læring i både kendte og nye discipliner inden for håndarbejde og design. Vi giver taletid til spændende og farverige personligheder, der alle bruger håndarbejdet i deres kunst. Her kan alle være med og lade sig inspirere af nye teknikker inden for strik, hækling og borderi – aktiviteter, der alle har det til fælles, at de tager deres udspring i fibre.

Hos Fiberfryd ønsker vi at skabe et rum, hvor fællesskabet og lysten til at dele sin viden og passion med andre i højsædet. Vi håber I vil tage godt imod Aalborgs nye festival for håndværk og design.

                                                                                                             marianne, Hanne og Birgitte

 

WORKSHOPS

Du kan vælge mellem 12 forskellige workshops, og du kan vælge ét om formiddagen og ét om eftermiddagen.  Hvis du bruger online tilmelding, kan du søge holdet frem ved at bruge holdnummeret.

  

Hækling - indefra og ud v. Karen Klarbæk

Bogaktuelle Karen Klarbæk er en passioneret hækler, og på denne workshop kommer hun og fortæller om glæden og fascinationen ved de gamle hækleteknikker og mønstre. Karen har i en årrække samlet på gamle servietter, det er der kommet bogen “Karen Klabæks Servietsamling” ud af.

På workshoppen skal vi lære specifikke hækleteknikker som at hækle indefra og ud, samt se på kunsten at hækle et tæppe sammen. Medbring venligst hæklenål nr. 3-3½, saks, skitsebog, blyant - Karen medbringer garn.

Efteråret byder på flere bøger fra Karen Klarbæk som vi håber at se og høre mere om på Fiberfryd. Det bliver selvfølgelig muligt at købe Karen Klarbæks bøger og eget garn i egen farveskala i Fiberfryd butikken - Frydbutikken.

Du kan læse mere om Karen Klarbæk på www.karenklarbaek.dk eller på Instagramprofilen @karenklarbaek

Kl. 10.45: hold nr. 45051                            Kl. 15:15: hold nr. 45052

 

 

Gobelin & Flødeskum v. Bjørk Ottosdottír, Skals Håndarbejdsskole

På denne workshop skal vi sy gobelin & "flødeskums" syning. Gobelin er broderi, der dækker hele flader og i sit udtryk illudere vævede gobelin tæpper - "Flødeskums syning" kender du måske fra din mormors gamle hovedpudebetræk. Iinitalbogstaver syet med heksesting og udfyldt med slyngninger. Du kan nå at sy en lille nålepude eller et fint lille billede, som sættes i passepartout, så det er klar til at komme i glas og ramme..

Kl. 10.45: hold nr. 45053                            Kl. 15:15: hold nr. 45054  

 

Loopstitch og farver v. Mie Firring, Spektakelstrik

Kom og udfordre dit syn på farver. På denne workshop skal vi se på hvordan du sætter sprælske farver sammen på den fede måde. Du får også lært at strikke "loopstitcher, så du kan bruge teknikken når du kommer hjem.

Mie medbringer små garnnøgler i en masse farver. Du skal venligst medbringe pinde i str. 3½-4, samt saks, skitsebog og blyant.

Du kan også få hjælp af Mie til at starte på dit Fiberfryd tørklæde som er det mega fede tørklæde som Mie har designet specielt til Fiberfryd og som kan købes på dagen.

Du kan læse mere om Mie på spektakel.dk eller på Instagramprofilen @spektakelstrik

Kl. 10.45: hold nr. 45055                            Kl. 15:15: hold nr. 45056

 

 

Start og slut dit strik v. Gitte Carstens

Starten og afslutningen af dit strikkede arbejde kan være lige dét, som gør en afgørende forskel på et smukt, men også professionelt færdigt resultat. På næsten magisk vis tryller vi på denne workshop med enkle, men meget virkningsfulde opslagnings- og afslutningsteknikker, der med garanti aldrig mere vil give problemer med halskanter, huer, sokker og andet strik der strammer i kanterne. Og som samtidig ser professionelt ud.

Alle, der er vant til at strikke kan være med.

Medbring strikkepinde nr. 3   og gerne flere forskellige pinde i forskellig tykkelse og tilsvarende garn. Der udleveres garn-startkit til første opslagningsteknik.

Kl. 10.45: hold nr. 45057                            Kl. 15:15: hold nr. 45058   

 

Tamburering v. Tille’s Værksted for håndarbejde

Tamburering er en gammeldags og sjov teknik og kræver ingen forkundskaber. På denne workshop prøver du teknikken af, så du kan fremstille de lækreste puder når du kommer hjem.

Kl. 10.45: hold nr. 45059                            Kl. 15:15: hold nr. 45060   

 

Jacquard hækling v. Lene Dragsbæk

Jacquard hækling giver dig mulighed for at hækle med to eller flere farver.  Du får mulighed for at prøve teknikken af, så du er klar til at lave de fedeste etuier, tasker og covers når du kommer hjem. Lene vil vise teknikken via de små etuier hun laver, og fortælle hvordan hun tegner og beregner sine mønstre. Du får mulighed for at starte dit eget projekt. Du skal blot medbringe garn og passende hæklenål, målebånd, skitsebog og blyant.  Se mere om Lene på Instagram profilen @lenezulu

Det bliver muligt at købe kits til små Jacquard hæklede etuier i  vores lille Fiberfryd butik som vi kalder “Frydbutikken”.

Kl. 10.45: hold nr. 45061                            Kl. 15:15: hold nr. 45062 

 

Juleworkshop v. Mette Danielsen, Ønskefe

På Ønskefes workshop leger vi med en mangfoldighed af frie sting som udfyldning på juletræer. Hold det skarpt og enkelt tone i tone - eller lad farveglæden gribe om sig og "pynt dit træ" med massevis af farver fra restesamlingen.

 Kl. 10.45: hold nr. 45063                            Kl. 15:15: hold nr. 45064

 

Mangefarvet mønsterstrik, som feks. Kaffe Fassett, Christel Seyfarth og norsk strik. v. Vibeke Wedfelt

Jacquardstrik er mønsterstrik med to farver. Fordelen ved denne strikketeknik er, at du undgår de lange tråde på bagsiden af arbejdet, også selvom mønsteret går over mange masker. På denne workshop lærer du teknikken og får et godt fif til at strikke en vrangpind fra retsiden.....

Vi sørger for små garnrester, som kan anvendes til dine prøver. Til gengæld skal du selv medbringe strikkepinde 3-3.5.

Kl. 10.45: hold nr. 45065                            Kl. 15:15: hold nr. 45066  

 

Håndstrik med kontraster v. Dorthe Merete Lykke Jensen

Udfordrer de kendte strikketeknikker med kontraster. På denne workshop skal vi skabe spændende strik med blankt/mat garn eller måske loddent/glat garn…? Kombination af tykt/tyndt garn kan give en smuk og luftigt strikkvalitet i ex. vævestrik. Nye udtryk i striber kan fremkomme med kontraster i farvesammensætningen ex. stærke/mørke farver... Vi skal afprøve strikketeknikker, sammensætte forskellige materialer og farvekontraster, så I finder frem til jeres eget nye udtryk i håndstrik og måske flytter jeres strikkegrænser. Workshoppen skulle gerne give en masse inspiration til nyt strik anvendelig til sjaler, kanter, din egen model…. Om du er nybegynder eller øvet håndstrikker – alle kan være med. www.dmlj.dk

Medbring venligst hvad du har af lækre garnrester i tykke og tynde kvaliteter ex. uld, alpaka, mohair, viskose, silke, hør, bomuld, strikkepinde i forskellige str. P3 - P8, målebånd, saks, skitsebog, blyant.

 Kl. 10.45: hold nr. 45067                            Kl. 15:15: hold nr. 45068  

 

Tunesisk hækling v. Mette Thrysøe

Tunesisk hækling er en gammel teknik, der blander strik og hækling. Kom og lær den grundlæggende teknik, ind- og udtagning og farveskift. At udføre tunesisk hækling kaldes ”at hakke”. Der bruges en hakkenål, som ligner en strikkepind og har en krog i den ene ende. Det færdige resultat har en lidt fast struktur og egner sig derfor godt til tasker, punge, puder, grydelapper m.m. Medbring venligst en hakkenål og garn, gerne uldgarn, da det er elastisk frem for bomuldsgarn. Se mere om Mette på Instagram profilen @faster_mette

Kl. 10.45: hold nr. 45069                            Kl. 15:15: hold nr. 45070 

 

Alverdens knapper v. Tille’s værksted for håndarbejde

På denne workshop kan du lave knapper af restegarn. Du får mulighed for at prøve forskellige teknikker af, så du er klar til at lave de skønneste knapper, når du kommer hjem.

Knapper har været brugt lige siden oldtiden, både til det praktiske formål at samle beklædnings stykker, men i særdeleshed også til pynt. Vi elsker knapper, og bruger ofte mange penge på at købe den helt rigtige knap til det projekt vi arbejder på. Sommetider er det svært at finde den helt rigtige, og så er et godt og måske vi virkeligheden bedre alternativ at lave dem selv. Unika knapper helt enkelt!

Kl. 10.45: hold nr. 45071                           Kl. 15:15: hold nr. 45072 

 

 

To-farvet patentstrik med glitter v. Garncafe Madsine

Patentstrik ligner rib, men har en meget fyldigere struktur - og patentstrik med to farver giver det flotteste skyggemønster …  Temaet for workshoppen er grundteknikkerne bag to-farvet patent, hvor vi lege med forskellige garnkvaliteter i vores patentstrik. Hvad sker der med udtrykket når vores to-farvet patenstrik består af glittergarn og glat garn ….

Du får mulighed for at prøve teknikken af, så du er klar til at lave noget ret spændende strik når du kommer hjem - det kunne fx være et mindre etui, hvor du giver den max gas med glitter og pailletter til nytårsaften :)

Birgitte medbringer garn, du skal venligst medbringe pinde i str- 3½-4. Skulle du får lyst til mere “Glittergarn” eller kits til “Patentstrikket glitteretuier kan det købes i Fiberfryds butik som vi kalder “Frydbutikken”.

Se mere om Birgitte på Instagramprofilen @garngafemadsine elller på www.garncafe.dk

Kl. 10.45: hold nr. 45073                            Kl. 15:15: hold nr. 45074 




STAFETBRODERI

Glæd dig til at deltage i denne fælles leg, hvor alle kan være med. Under ledelse af Bjørk Ottosdottir fra Skals - Højskolen for design og håndarbejde, skal vi kreere 200 små bidrag  til et lille fælles værk. Bjørk sætter stafetten igang. Læn dig tilbage - nyd musikken og sy et sting eller to inden du giver og modtager et nyt lille værk.

 

KULDSEJLINGER

Tekstilkunstner Sisse Fog Odgaard vikler os ud af strandet strikketøj…

KULDSEJLINGER er et crowdknitting projekt, et strikket kunstværk med en mission om at befri os for den dårlige samvittighed af ufærdigt strikketøj og vise potentialet i vores mislykkede projekter. Oplev værket som er lavet af 6 redningsflåder og 3 opbevaringstønder. Flåderne er beklædt af 150 kilo kuldsejlet strikketøj, som Sisse har indsamlet fra frustrerede strikkeentusiaster. Når flåder og tønder placeres i en række danner de morsesignalet: ”…---…”, som betyder SOS.

KULDSEJLINGER udstilles på Fanø strikkefestival i september 2017 og rejser videre til FIBERFRYD. Her vil Sisse fortælle om crowdknitting-projektet, og hvad der sker, når vi tør vedkende os vores fejlstrik og oplever, at vi langt fra er alene om det, så den ærgerlige følelse af nederlag slipper sit tag i os.

SISSE FOG ODGAARD har en uddannelse som dameskrædder på Det Kongelige Teater og har arbejdet som kvalitetskontrollør på en strikkefabrik i Cairo. Efterfølgende blev det til 5 år i Norge som hjemmegående husmor. Hendes crowdknitting-projekter er vilde og store. Sidst var det en rummelig tekstilinstallation med afsæt i vores personlige skyggesider. 

YOGA

For Fokus og Yoga Huset Aalborg er det vigtigt at støtte og supplere det liv du ønsker at leve, så vi har bedt aspiranterne på vores yogauddannelse om at finde de bedste stræk frem til at aflaste dine ivrige hænder og trætte skuldre efter en fuld formiddag. Der er forskellige stationer placeret med hvert deres fokusområde og tilhørende aktivitet, så du selv frit kan ”shoppe rundt” og fylde i din egen idé kasse til at tage med hjem.

 

 

KAFFE FAIR

Mad og mennesker

Økologisk mad fra lokale producenter

Kaffe Fair er en socialøkonomisk virksomhed, der hjælper udsatte i arbejde.

 

 

 

 

dagens program:

8.00: Check in - her får du udleveret dit Fiberfryd armbånd og goodibag

Fiberfryd loungen er åben ...

KaffeFair er klar med kaffe, te og morgenbolle til dig.

Frydbutikken er åben

Udstilling: “KULDSEJLINGER”  af Sisse Fog Odgaard

9.00: Fiberfryd åbner

Morgensang

Velkomsttale

9.30: “Skals stafetbroderi” ved Bjørk Ottosdottír fra Skals Højskole

10.45: Formiddagens workshops

                      Der er 12 workshops du kan vælge mellem. (husk tilmelding)

12.30  Frydefulde Yogaøvelser 

 

12.45: KaffeFair frokostbuffet - både kød og grønsagsretter

Fiberfryd loungen er åben

Frydbutikken er åben med skønne fristelser

Hyggemusik

14.15: Fællessamling og foredrag

KaffeFair er klar med kaffe, te og lidt sødt til dig.

Fællessang ved Maj Ingemann-Molden

Foredrag om crowd-knitting projektet Kuldsejlinger, ved tekstilkunstner Sisse Fog Odgaard,

15.15: Eftermiddagens workshops

                      Der er 12 workshops du kan vælge mellem. (husk tilmelding)

16.45:  Fælles afslutning

Holdnr.
45050
Dato
04.11.2017
Ugedag
lørdag
Tidspunkt
Kl. 09:00 - 17:00
Underviser
Ikke oplyst
Adresse
Sundheds og kvartershuset - Fyrkildevej 7, 9220
Lokale
Foredragssalen
Holdtimer
1,00
Mødegange
1
Pris (DKK)
650
Almen

Ændringer af mødegange kan forekomme undervejs i forløbet.

  • MødegangDatoTidSted
  • 104.11.201709:00 - 17:00Sundheds og kvartershuset - Fyrkildevej 7