Højskolekredsen

I Højskole-kredsen mødes vi på onsdage gennem efteråret.
Fællessang og samvær er nøgleord, og Anders Moltsen er vor hus-pianist på det nye flygel i Eventsalen i FOKUS huset.
Det sker også, at vi går på oplevelse ude i byen, for at få lidt luft under vingerne. Det vil også ske i 2021.
Vi mødes kl. 10.00 og slutter ca. kl. 15.00. Du kan have madpakke med, eller du kan købe lidt let frokost i Kaffe Fair.
Alice Thaarup er værtinde og er sammen med Lars Bang Jensen tilrettelægger og afvikler.
Enkelte af kredsens arrangementer er åbne for deltagelse af gæster udenfor kredsen, - og afvikles derfor i større lokaler. Som du kan se af program tager vi også på oplevelse ude i landsdelen…

PROGRAM Højskolekredsen, efterår 2021

(med forbehold for ændringer)

I Højskole-kredsen mødes vi på onsdage gennem efteråret.

Fællessang og samvær er nøgleord, og Anders Moltsen er vor hus-pianist på det nye flygel i Eventsalen i FOKUS huset.

Det sker også, at vi går på oplevelse ude i byen, for at få lidt luft under vingerne. Det vil også ske i 2021.

Vi mødes kl. 10.00 og slutter ca. kl. 15.00. Du kan have madpakke med, eller du kan købe lidt let frokost i Kaffe Fair.

Alice Thaarup er værtinde og er sammen med Lars Bang Jensen tilrettelægger og afvikler.

Enkelte af kredsens arrangementer er åbne for deltagelse af gæster udenfor kredsen, - og afvikles derfor i større lokaler. Som du kan se af program tager vi også på oplevelse ude i landsdelen…

 

 

Onsdag den 22. september kl. 09:30/10.00 i Eventsalen i FOKUS-huset

Vi starter med stående kaffe kl. 9.30 forud for mødet med Frank og med en sang af den mere røde slags…

Vi skal starte vor Højskoleforløb med et kig ind i en af demokratiets kontrol-mekanismer. Det sker når vi får besøg Frank Aaen.  Han er sat på en bunden opgave fordi vi har bedt ham fortælle under overskriften: ”Hva´ fa´en laver en statsrevisor”. Det skulle han have forstand på, - for det har han prøvet i en periode sidst i hans politiske liv.

Kl. 14.00 skal vi have besøg af forfatteren Lotte Garbers. Hun har fået opmærksomhed for hendes bog: ”Løbeklubben i Saudi”. Den tager os med til Saudi Arabien og vi møder en kultur med andre omgangsformer og værdier end vore. Det giver forfatteren os et indblik i.  Bodil Bødker Jakobsen er vært for samtalen med forfatteren.

 

Onsdag den 29. september kl. 10:00 i Medborgerhusets mødesal og kl. 14:00 Vor Frue Kirke

Hans Harding har siden sin ungdom holdt meget af at skrive musik, og skrev sidste år musik til flere af Morten Nielsens smukke, gribende og evigt aktuelle digte. Næste år er det 100 år siden at Morten Nielsen blev født i Aalborg. Han døde under krigen 22 år gammel, ved det der officielt blev betegnet som en vådeskuds-ulykke, men nåede inden da at berige vor verden med flere digtsamlinger.  Med Hans Harding som guide kommer vi tæt på Morten Nielsens liv og hans tanker.

Program gennemgang og derpå kl. 14.00 besøg af komponist, forfatter og højskolemand  Erik Sommer i Vor Frue Kirke. Sang-timen med Erik Sommer gennemføres også kl. 19.00.

 

 

Onsdag den 6. oktober kl. 10.00 -13.00. Vi starter i skolegården ved Aalborg Katedralskole.

Højskoledag med Lars Morell

Vi har lagt dagen i hænderne på forfatteren og idehistorikeren Lars Morel. Han er en af vore faste samarbejdspartnere.  - Endnu en gammel Aalborg-dreng på besøg. Han   vil tage os med på en forrygende vandring gennem byen. Vi opsøger steder der er af betydning for ham; - og som også giver mening for os at opleve i hans kyndige selskab. Vi kommer bl.a. forbi Aalborg Katedralskole, KUNSTEN og Aalborg Kloster. På Aalborg Kloster skal vi bl.a. møde fortællingen om Knud Pedersen der blev en central person for Lars Morell i de unge år.

 

Onsdag den 13. oktober kl. 10.00 i Eventsalen i FOKUS huset:

Om formiddagen får vi besøg af Hans Gregersen. Vi skal høre hans fortælling om ”De brølende tyvere”

Kl. 13:00 Sangeftermiddag omkring et flygel med Anders Moltsen. Vi har fået mulighed for at indkøbe et flygel til Event-salen i Fokus-huset. Det giver os spændende nye muligheder. Vi siger goddag til instrumentet og får et ordentligt dyk i Højskolesangbogen i selskab med Alice Thaarup og Anders Moltsen.

 

 

Onsdag den 27. oktober kl. 10:00 med start på KUNSTEN og med eftermiddag i Vor Frue Kirke.

Kl. 10.00: Vi skal på besøg på KUNSTEN. Her er en særudstilling som fortjener opmærksomhed. Og har du været forbi tager den ikke skade af endnu et besøg. Den er meget spændende og er en sammensat udstilling der introducerer til fællesskabet mellem design og arkitektur i det 20-århusndredes start i Danmark.

Marianne Trenskow er vor guide.

Kl. 14.00:  Jesper Theilgaard er manden der gennem mange år havde til opgave at fortælle om morgendagen vejr. Vi har sat ham stævne for at høre hans bud på klimaet forandrings processer, og komme med et bud på hvordan det forandrer vore vilkår på kloden. Det sker i Vor Frue Kirke.

 

Onsdag den 3. november kl. 10:00 I Jazz Kino ved Nordkraft. Eftermiddag i Folkekirkens Hus

Vi er på besøg i Jazz-centret ved Nordkraft. Vi skal høre om biografteknik og se den nyeste teknik i fuld udfoldelse når vi ser den aktuelle nye dansk komedie Retfærdighedens Ryttere. En film fyldt med blød vold, underfundige replikker og meget flot fotografering. Mød bl.a. Mads Mikkelsen, Lars Brygmann, Nicolas Bro og Nikolaj Lie Kaas. En formiddag i Orlas biograf.

Kl. 14.00 skal vi møde forfatteren Sissel-Jo Gazan i Folkekirkens Hus. Med base i Berlin sender Sissel-Jo Gazan det litterære Danmark små hilsner i form af bøger der overrasker og giver os spændende muligheder for fordybelse. Forfatteren er uddannet biolog og har fra sin barndom været et skrivende menneske, som nu har en stor international opmærksomhed.

 

Onsdag den 10. november kl. 10:00. En dag på Gjøl.

Vi starter i Gjøl kirke. Den er et besøg værd. Nyligt er de omfattende kalkmalerier sat i stand. De hører til blandt landsdelens ypperste. Vi skal også høre om romansk stenhugger kunst. For her kender vi navnet på manden der kom forbi og huggede for 900 år siden. Mester Goti hed han. Vi bliver lidt klogere på hans håndværk og den tradition han repræsenterede. Derpå skal vi på en lille byvandring inden vi skal spise frokost på Gjøl Kro. Eftermiddagen bruger vi i selskab med Bente Bjørn der vil tage os med tilbage til den epoke hvor fiskerne fra vest kom til det lille samfund, - og vendte op og ned på mange ting. Blandt andet blev synet på tro, sæd og skik i det gamle bondesamfund, udfordret af tilflytterne med de rabiate holdninger

Pris for deltager uden for Højskolekredsen 100 kr. plus evt. forplejning på kroen.   Tilmelding for deltagere uden for Højskolekreds på 53913

 

Onsdag den 17. november kl. 10:00 i Gug Kirke

En dag i Gug Kirke

Vi skal afvikle højskoledag i Gug Kirke. Det sker bl.a. for at mindes vor trofaste medlem af Højskole-kredsen afdøde Ebba Kappelsskov, der var knyttet til netop Gug Kirke. 

Vi har en aftale med arkitekten Christian Agger.  Som ung fik han en kort periode mulighed for at arbejde sammen med arkitektparret Inger og Johannes Exner. Det danner baggrund for en fortælling om det dygtige og arbejdsomme ægtepar, der fik den livsopgave at bygge kirker (og andet godt). Parret tegner flest kirker af alle arkitekter i Danmark i nyere tid…

Efter frokostpause holder vi kl. 13.00 en Minikoncert med Peter Schüsler (klaver og orgel) og Pia Munch (sax)

 

Onsdag den 24. november kl. 1000 -15.00 i FOKUS huset

Skagen blev mit liv…

Højskolekredsen har besøg af Kresten Langvold. Han  skal fortælle træk fra et  liv på Skagen og om aktuelt (og gammelt) fra Skagen Museum 

Kresten Langvold startede sit liv i Skagen som tjener på Brøndums Hotel, i dag er han en skattet omviser på museet. Dertil er Kresten en medie-stjerne på den moderne tids formidling via digitale medier. Han fortæller træk fra museets aktuelle liv. Vi skal bl.a. høre spændende smånyt om P.S. Krøyers europæiske karriere.

 

Eftermiddagens program er endnu ikke fastlagt

 

Onsdag den 1. december, i FOKUS-huset

Så er det tid til afslutning. Men ført skal vi have lidt indhold at hold jul på og derfor har vi inviteret tidl. rektor Finn Kjærsdam på besøg, og bedt ham fortælle om  Byens historie. Vi forsøger at sætte tiden tilbage, for at forstå den logik der lå bag byernes fremkomst. Hvad betingede og betinger byers vækst (og stagnation). Måske hører vi også om vor egen bys udvikling; - eller udviklinger; - for en gammel by har altid en sammensat historie, der er præget af op og ned ture. Finn Kjærsdam var rektor på universitet, men havde forud herfor, en lang karriere som forsker og underviser. Som uddannet landinspektør har han blandt andet styr på byens historie…

Efter en let julet spisning afslutter Finn Kjærsdam med musikalske legekammerater sæsonen i vor Højskolekreds - det sker med glad New Orleans Jazz.


Tag din nabo med

Hvis du vil have din ven, nabo eller anden med til et af arrangementerne kan det også lade sig gøre. Ikke medlemmer betaler 50 kr. for en halv dag og 100 kr. for en hel dag.  (betales til Lars, kontant på dagen)

Ps. Sissel-Jo Gazan: 100 kr.

 


EKSTRA

også for Højskole-folket.

 

Fredag den 12. november kl. 10.00 i Medborgerhuset.

Lars Olsen: Rige børn leger bedst

Mød fortællingen om det skæve Danmark og det skæve Aalborg. Landet hvor uligheden vokser og folk bosat med få kilometers afstand har meget forskellig prognose for hvad der sandsynligt vil ske for dem..

Gratis for deltagere i Højskolekredsen

 

Mandag den 6. december kl. 10.00 på Skråen

Morgenkaffe med Mogens

Mogens Lykketoft er vor gæst denne morgen på Skråen. Vi har bedt ham fortælle over emnet ”Verdens forandring i min tid”. 

Gratis for deltagere i Højskolekredsen

 


Adresser:

FOKUS-huset: Strandvejen 19, 9000 Aalborg

Medborgerhusets mødesal: Aalborg Bibliotekerne Rendsburggade 2, 9000 Aalborg

Vor Frue Kirke: Vor Frue Pl. 1, 9000 Aalborg

Aalborg Katedralskole: Sankt Jørgens Gade 5, 9000 Aalborg

KUNSTEN: Kong Christians Alle 50, 9000 Aalborg

JazzKino: Kjellerups Torv 2, 9000 Aalborg

Gjøl Kirke: Gjøl, Kirkestien 9, 9440 Aabybro

Gug Kirke: Nøhr Sørensens Vej 7, 9210 Aalborg SV

Skråen: Nordkraft, Kjellerups Torv 5, 9000 Aalborg

 

Ons22.09.202110:00-15:00
Ons29.09.202110:00-15:00
Ons06.10.202110:00-15:00
Ons13.10.202110:00-15:00
Ons27.10.202110:00-15:00
Ons03.11.202110:00-15:00
Ons10.11.202110:00-15:00
Ons17.11.202110:00-15:00
Ons24.11.202110:00-15:00
Ons01.12.202110:00-15:00

Kursusnummer
53952

Første mødegang
Ons 22.09.2021 10:00-15:00

Sidste mødegang
Ons 01.12.2021 10:00-15:00

Undervisere
Hans Gregersen
Lars Morell

Undervisningssted
FOKUS, Strandvejen 19
9000 Aalborg

Lokale
003 Event

Pris

865,- Folkepensionist
865,- Førtidspensionist
865,- Ledig
1295,- Almen

Del på Facebook

FOKUS Folkeoplysning
Strandvejen 19, 1. sal
9000 Aalborg
Telefon: 99 30 10 00
Mail: info@fokus-folkeoplysning.dk
Facebook Instagram LinkedIn YouTube