Craft-psykologi

sundhedsfremmede effekter ved håndarbejde og håndværk


 
Craft-psykologi er håndarbejdets og håndværkets psykologi.
Foredraget beskriver, hvorfor craft ikke blot er meningsfuldt og dejligt at udføre – men også har en lang række gavnlige fysiske og psykologiske effekter.
Kom og hør om, hvorfor det er nødvendigt at have mindst 10 forskellige projekter i gang samtidig! Og hør om hvorfor din hjerterytme og nervesystem falder til ro når du strikker, hækler eller laver andet noget craft – og hvad du kan gøre aktivt, for at det sker. Og hør om, hvorfor du bedre kan koncertere dig og være i sociale sammenhænge, når du laver noget enkelt craft.
Foredraget er fyldt med nye modeller og ny viden fra 4 års forskning om craft og udfolder psykologien bag de mange gode oplevelser med craft, som både kan virke sundhedsfremmende, fremme glæden i hverdagen og være en hjælp til at tackle forskellige former for modgang - formidlet på en lettilgængelig facon
 
Anne Kirketerp er håndarbejdslærer, psykolog og ph.d. og har netop færdiggjort sin forskningsbaserede bog om de sundhedsfremmende effekter ved håndarbejde og håndværk.

Fokus Folkeoplysning - Strandvejen 19 - 9000 Aalborg - Tlf. 99 30 10 00 - Mail: info@fokus-folkeoplysning.dk - CVR: 88 04 30 14

;