Førstehjælp og forebyggelse til børn

Førstehjælp til dig, som lige er blevet forældre eller har en hverdag med børn og/eller spædbørn. Holdet fokuserer på at ruste dig til håndtering af både småskader og livstruende tilstande hos børn og spædbørn. Vi gennemgår førstehjælpens 3 hovedpunkter, den basale livreddende førstehjælp inklusiv hjerte-lungeredning til både spædbarn og barn samt håndtering af fremmedlegemer i luftvejene. Herudover vil vi tale om håndtering af nogle af de skader, som et nysgerrigt legende barn kan komme ud for, eksempelvis forgiftninger, ætsninger, brandmærker, stik fra insekter og bid fra skovflåter.  Ydermere gennemgår vi gode råd ved febersygdomme og feberkramper. Der vil være fokus på, at den enkelte får tid til at øve de nye færdigheder således, at alle føler sig kompetente førstehjælpere, når holdet er forbi.

Undervisningen vil foregå i jeres tempo, og der er plads til at kunne have sit spædbarn med. Velkommen til en dag i børnenes tegn, hvor vi lærer for børnenes skyld. Hvis du ønsker det, er det muligt efterfølgende af få bevis på gennemført kursus.

Velkommen til en dag i børnenes tegn, hvor vi lærer for børnenes skyld.

 


Siden 2014 har jeg haft min gang i Fokus.

Jeg har arbejdet i fitness med forskellige hold igennem årene, det har været Body bike, vandgymnastik samt diverse puls, styrke og stabilitets hold.

Jeg har ligeledes undervist i førstehjælp i Fokus igennem mange år.

Jeg har min førstehjælps- og undervisningserfaring fra min uddannelse i Hæren som sergent, ambulancefører og kursusleder i præhospital behandling.

Til hverdag arbejder jeg fuld tid som fysioterapeut og ved siden af hygger jeg mig med fitness hold i Fokus. Jeg specialiserer mig indenfor sports fysioterapi og træning.

Fokus Folkeoplysning - Strandvejen 19 - 9000 Aalborg - Tlf. 99 30 10 00 - Mail: info@fokus-folkeoplysning.dk - CVR: 88 04 30 14

;