Se FOKUS Folkeoplysning på et størrere kort

FOKUS Aalborg - Workshops, events og kurser

Du skal kunne finde en FOKUS afdeling i nærheden af din bopæl eller dit arbejde.

Vi synes, at det skal være nemt for dig at bruge fritids- og sundhedstilbud. Bilkøer og lange afstande må ikke være en barriere. Her på siden kan du læse mere om afdelingerne og se hvilken afdeling der er tættest på dig.
Bemærk, dog at vi også har enkelte hold på andre adresser i Aalborg kommune, for eksempel har vi hold i St. Restrup, Multihuset på Skelagervej osv.

Dannebrogsgade 43 ◦ 9000 Aalborg
FOKUS Folkeoplysning i Aalborg Vestby er på 1500 kvm. Og indeholder 10 undervisningslokaler til bl.a. bevægelse og IT, kreative kurser og syning. Administration holder også til her. Du kan parkere gratis i gården, men kun med gyldig P-tilladelse, som udleveres af administrationen eller din underviser (bemærk begrænsede pladser).

Thistedvej 58 ◦ 9400 Nørresundby
FOKUS afdelingen i Nørresundby har eget Fitness center. Her er en afslappet stemning og masser af motionstilbud, - også på faste aftenskolehold. Huset er på 1200 kvm. Du kan parkere gratis i gården eller på vejen langs med bygningen.

Nordkraft ◦ 9000 Aalborg
I Nordkraft i midtbyen har vi to veludstyrede bevægelseslokaler. De ligger på niveau 5. Nordkraft summer af liv og mange af vore kulturarrangementer foregår også her.

Fyrkildevej 1-7 ◦ 9220 Aalborg Øst
FOKUS i Sundhedshuset Aalborg Ø er på 1000 kvm.  Her har vi Fitness center og faste bevægelseshold. Du kan også gå til IT og sprogundervisning. Fitness centeret er handicapvenligt – også for kørestolsbrugere. I Sundhedshuset finder du også en afdeling af Kaffé Fair. Du kan parkere gratis lige ved døren.

Hadsundvej 180 ◦ 9000 Aalborg
Den 10/8 åbner vores nye afdeling i Vejgaard. Her er Fitness center, 2 bevægelsessale og et 60 kvm. stort varmtvandsbassin. Det er her du kan gå til babysvømning, aquazumba og almindelig bassintræning. FOKUS råder over 1000 kvm. Du kan parkere gratis lige ved døren.